21. september 2021
Troldebakkerne er opdelt i 11 områder, som alle har forskellige typer boliger.  Illustration: Tetris
Troldebakkerne er opdelt i 11 områder, som alle har forskellige typer boliger. Illustration: Tetris
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Offentliggør omkostninger for ny bydel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Offentliggør omkostninger for ny bydel
Gribskov - 31. juli 2021 kl. 18:49
Af Birgit Roswall, byrådsmedlem (V)

Venstres borgmesterkandidat, Bent Hansen har i et indlæg bekræftet, at der er stor aktivitet i forbindelse med byggemodning i Troldebakkerne i Laugø v/ Helsinge og efterlyser, at skatteborgerne i kommunen ved, hvor mange penge det kommer til at koste at få flere borgere i kommunen.

arrow Læs også: Ny bydel på vej: Den er et spejl på Gribskov

Formanden for Udvikling By og Land svarer i et indlæg, at vi bare skal glæde os over, at strategien virker.

Som medlem af byrådet er jeg da glad for, at det lykkes os at sælge jordarealer flere steder i kommunen, som forudseende politikere har købt for at gøre det muligt at udvikle vores dejlige kommune.

Jeg undrer mig over, at formanden i sit indlæg alene opsummerer, hvilke klynger der er solgt og blot henviser borgerne til at al økonomi omkring byudviklingsområder er politisk vedtagne og derfor fremgår af referaterne fra de enkelte fagudvalgsmøder samt byrådsmøder.

Jeg synes, det glemmes, at det rent faktisk er borgernes penge, vi sætter på spil for at skaffe flere skatteborgere.

Med det in mente synes jeg, det ville være passende, at formanden i stedet for at opremse salgsdatoer offentliggør omkostninger for byudviklingen i Troldebakkerne og ikke bare henvise borgerne til diverse referater, som i øvrigt i stor udstrækning er lukket for offentligheden.

Det kan godt være, at det vil vise sig, at der ikke er overskud på udviklingen af området før om rigtig mange år, når der er flyttet borgere ind i de forskellige klynger, men det er en risiko, som byrådet (et flertal) gennem tiderne har accepteret, og det skal vi turde stå ved og ikke bare forsøge at skjule for dem, der betaler for udviklingen.

Min fornemmelse er desværre , at vi skal se mange år frem, før der kan fremvises et reelt overskud på Troldebakkerne, når jeg tænker på salgspriserne ctr. købspris, arkitektkonkurrence for udviklingen af området, byggemodningsudgifter og afledte udgifter til miljøsikring af nærområder m.v. og ikke mindst anlægsudgifter i forbindelse med færdsel til og fra området.

Endelig kunne jeg som daglig bruger af Valbyvej godt tænke mig, at udvalget Udvikling, By og Land forholdt sig til, hvordan man kan trafiksikre Valbyvej/Laugøvej-krydset, som Bent Hansen også nævner i sit indlæg.

arrow Debat: Skal vi ikke glæde os over, at strategien virker?
27. juli 2021 kl. 04:01 Opdateret: kl. 16:19
arrow Efter langsom start: Ny bydel tæt på at være udsolgt
26. juli 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 12:30
arrow Debat: Byudviklingsarbejde for millioner af skattekroner
22. juli 2021 kl. 21:06 Opdateret: kl. 14:52
Synes du, at kommunen er der for dig?