28. januar 2021
Det er vigtigt for erhvervslivet i Gribskov, at Hillerødmotorvejen bliver forlænget, så der ikke skal medregnes spildtid til kø, lyder det fra de to Nyt Gribskov-politikere. Foto: Mette Dolmer Thygesen
Det er vigtigt for erhvervslivet i Gribskov, at Hillerødmotorvejen bliver forlænget, så der ikke skal medregnes spildtid til kø, lyder det fra de to Nyt Gribskov-politikere. Foto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Mere af det samme gør ingen forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Mere af det samme gør ingen forskel
Opdateret 07. december 2020 kl. 09:21
Gribskov - 05. december 2020 kl. 18:21
Af Byrådsmedlemmerne Pernille Søndergaard og Jesper Behrensdorff (Nyt Gribskov)

Debatindlæg om Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner, hvor Gribskov Kommune ligger helt i bunden.

arrow Læs også: Debat: Hvor er fokus på erhvervslivet?

Det er altid trist, når man i en undersøgelse rangerer lavere end sidst undersøgelsen blev foretaget, men mest af alt kalder det på, at man skal tage ved lære, lytte og se på, hvilke initiativer der kan igangsættes for at forbedre vilkårene for erhvervslivet.

Man kan også altid diskutere undersøgelsesmetode og validitet, men måske skal vi blot se på, hvad vi kan gøre anderledes, mere af det samme gør ingen forskel.

Hvis vi ser på infrastruktur, er det glædeligt, at vi nu politisk er samlet om at realisere 1. etape af vejen fra Græsted mod Gilleleje. Herudover må vi sammen fortsætte vores dialog med Christiansborg i forhold til at få realiseret en udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det er vigtigt for vores erhvervsliv her i Gribskov, at vejen til/fra København udvides, således at vores lokale erhvervsliv ikke skal medregne spildtid i forhold til kø-kørsel. Ligeledes er det glædeligt, at et samlet byråd i budgettet har afsat midler til i 2021 at se på løsninger for Kildevejen og ikke mindst løsninger for at mindske kø ved slutning af Hillerødmotorvejens forlængelse.

Vi kan konstatere at Gribskov i undersøgelsen bliver vurderet lidt bedre på byggesagsbehandlingen i 2020 end i 2019, men det er stadig et område, hvor kommunen kan forbedre sig. Det er derfor glædeligt, at der nu er afsat midler til konsulenter på den korte bane og medarbejdere på den lange bane, således at byggesagsbehandlingstiderne kan nedbringes generelt.

Et andet område, hvor vi både i 2019 og 2020 ligger relativ lavt, er ift. mobildækning og bredbånd. Det er klart, at dette er et vink med en vognstang om, at vi politisk dels må få placeret de mobilmaster, der kræves, dels må se på hvordan vi som kommune kan understøtte ift. bredbånd i langt større grad, end vi gør i dag. Mobil- og bredbåndsdækning er helt essentiel for alle virksomheder i dag.

Et andet af de parametre, som vi har noteret os ved undersøgelsen, er dialogen mellem vores erhvervsliv og kommune. Dette kalder på, at vi igen sætter os ned og ser på, hvordan vi får etableret en dialog, netværk, møderækker eller lignende, således at alle i vores erhvervsliv oplever en struktureret dialog og dermed også flere muligheder for at være med til at forme Gribskovs erhvervspolitik i fremtiden.

Vi skal videre i Gribskov, og det kommer vi kun, hvis vi arbejder sammen og mod samme mål: At Gribskov skal være en endnu mere attraktiv erhvervskommune. Vi glæder os til dialogerne og det videre arbejde.

arrow Politiker til modangreb: Vil have ny erhvervsundersøgelse
02. december 2020 kl. 04:10 Opdateret: kl. 16:16
arrow Gribskov får en sidsteplads i ny undersøgelse fra DI
30. november 2020 kl. 20:02 Opdateret: kl. 16:19
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?