2. december 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kommunale pasningstilbud er vigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kommunale pasningstilbud er vigtige
Gribskov - 20. oktober 2020 kl. 17:20
Af Allan Nielsen (S), byrådsmedlem, medlem af Børne, Idræt og Familieudvalget, Troldevej 3, 3200 Helsinge

I forbindelse med byrådets behandling og beslutning af budgettet har der været bragt flere læserbreve af byrådspolitikere her i avisen.

Forskellige holdningstilkendegivelser om resurser (penge) til de kommunale pasningstilbud.

Det er også min oplevelse, at flere af disse læserbreve fra lokalpolitikere har indeholdt en række tekniske gennemgange af den kommunale økonomi på området. Spændende, men det har ikke bragt nogen ny viden til området.

Så hvad er formålet, når Det Konservative Folkeparti vedholdent skriver om deres bekymringer om budgettet.

For mig at se handler det om, at Det Konservative Folkeparti ønsker at fremme de private pasningsordninger frem for de kommunale daginstitutioner.

Det ønsker jeg ikke!
Grundlæggende arbejder jeg for kommunale, stærke daginstitutioner og folkeskoler, der kan give alle børn en god start på livet, og de bedste forudsætninger for at klare sig i livet, blandt andet at få en uddannelse.

Så er er det sagt! Og derfor er det så vigtigt, at vi i et budgetforlig fik sikret trygge rammer for dagplejen med sikring af 3-børnsordningen i dagplejen.

Vores kommunale dagpleje er en hjørnesten på førskoleområdet i Gribskov Kommune.

Vi er presset på børnetallet i kommunen. Det er alt andet lige en stor udfordring. Det gør, at vi også i årene fremover vil være presset på økonomien på førskoleområdet. Her er sikring af den kommunale dagpleje og kommunale daginstitutioner vigtig.

Med budgettet fik vi sikret en 3-børnsordning i dagplejen. Det er godt!

På daginstitutionsområdet generelt bør vi i det kommende udvalgsarbejde kigge på tildelingsmodeller, lige som det er blevet gjort på skoleområdet, for at sikre gode kommunale daginstitutioner.

Jeg siger ikke, at dette er løsningen, men i en tid med et presset børnetal, bør der kigges på tildelingsmodellerne, herunder forældrebetalingen, netop for at sikre gode kommunale daginstitutioner.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?