6. maj 2021
Er det festen eller et tilvalg af kristendommen, når de unge vælger at blive konfirmeret, spørger klummeskribenten, gymnasieelev Emilie Mathorne. Foto: Adobe Stock Photo.
Er det festen eller et tilvalg af kristendommen, når de unge vælger at blive konfirmeret, spørger klummeskribenten, gymnasieelev Emilie Mathorne. Foto: Adobe Stock Photo.
Foto: Jörg Lantelme - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad bekræfter de unge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad bekræfter de unge?
Gribskov - 03. maj 2021 kl. 11:18

Af Emilie Mathorne, elev, Gribskov Gymnasium

Når jeg ser på unges konfirmationer i dag, ved jeg desværre ikke, om det er et tilvalg af kristendommen eller festen. Bekræfter vi vores dåb, eller bekræfter vi ønsket om en fest med store gaver? Konfirmationen er en tradition, der går helt tilbage til 1736, og det er en selvfølge for mange familier i Gribskov Kommune og resten af landet, at de unge konfirmeres. Idéen om en ceremoni, hvor unge viser deres ståsted i livet, er fantastisk, men de skal vide, hvad de siger ja til.

Jeg synes, at mange kommuner, bl.a. Hillerød, kan lære noget af Gribskov Kommune. I Gribskov bliver man nemlig konfirmeret i 8.klasse. Dette er langt mere oplagt end at gøre det i 7. klasse. For hvis du gør det her, altså i en alder af 13 år, er du hverken moden eller reflekteret nok til at tage ordentligt stilling. Det handler om at være klar over, hvad man siger ja til, og hvorfor man gør det. Ingen bliver en helt anden person på et enkelt år, hvor oplysningsniveauet går fra 1-100, men man skal ikke undervurdere, hvor meget en teenager, når at modnes på dette enkelte år.

Selv er jeg humanistisk konfirmeret. Jeg kendte ikke til dette koncept i 7. klasse, og jeg blev først konfirmeret i 8. klasse. At jeg havde et år mere til at reflektere over mit valg, gjorde mig langt mere sikker på, at dette var den rigtige beslutning for mig. Jeg synes derfor også, at vi i folkeskolen burde blive introduceret til alternativer til den kristne konfirmation. Meget få i Danmark kender til en humanistisk konfirmation, og det er en stor fejl. Alle unge burde kende alle muligheder, inden de tager beslutningen om, hvad de skal vælge og fejres for.

Jeg oplever mange, som fx er blevet nonfirmeret eller kristent konfirmeret uden at have sig selv 100% med i det. Men når jeg præsenterer dem for den humanistiske konfirmation, ville de ønske, de havde kendt denne type, dengang de skulle vælge. For via dette alternativ kan man vise, hvad man står for, ligesom man kan til en kristen konfirmation.

Selvfølgelig er kirken åben for alle og enhver, uanset hvad.

Om man kan citere alle de 4 evangelister i søvne eller ej, har alle unge muligheden for at blive konfirmeret under Herrens tag. Og dette skal ikke tages som en modstand mod kirken og valget af en kristen konfirmation.

Men jeg håber, at Gribskovs mere end 10 kirker bliver brugt til at bekræfte den unges tro på Gud frem for at blive udnyttet som en undskyldning for fest og store gaver.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?