13. april 2021
Jeg vil ønske, at I som mine medborgere vil være med til at tænke lidt mere over, hvad vi køber i Hillerød, som vi måske lige så godt kunne have købt i Helsinge, skriver skribenten. Foto: Claus Johansen
Jeg vil ønske, at I som mine medborgere vil være med til at tænke lidt mere over, hvad vi køber i Hillerød, som vi måske lige så godt kunne have købt i Helsinge, skriver skribenten. Foto: Claus Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Handl lokalt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Handl lokalt!
Gribskov - 20. marts 2021 kl. 16:18
Af Annika Warming Jensen, Gribskov Gymnasium

Jeg bor i Helsinge. Men lige siden jeg var lille, har Hillerød været det sted, hvor man shoppede, hvor man tog hen for at gå på cafe eller bare hang ud.

arrow Læs også: Debat: Det frie valg er vigtigt

Også selvom der faktisk også var både tøjbutikker og caféer i Helsinge. Gennem de senere år er flere og flere butikker i Helsinge lukket pga. dårlig omsætning, og det har fået mig til at overveje: Hvorfor har jeg og mange andre valgt vores egen by fra?

Svaret er meget enkelt! Selvfølgelig vælger man da en gågade med en lang stribe tøjbutikker frem for en lille gågade, hvor der ligger én butik med tøj til unge og én tøjbutik med tøj til min mormor. Men konsekvensen af dette bliver også, at ungdommen flygter fra byen.

Jeg ved jo ikke, hvordan man hang ud for 20 år siden, men jeg ved, at min generation bruger byens liv meget til at være sociale. Derfor ser jeg et stort problem i, at vores by er så fattig på liv.

Jeg synes, det er simpelthen så trist at se den ene butik lukke ned efter den anden. For jeg ved, at det betyder mere for de unge, end man skulle tro, at have en hyggelig by, hvor man kan gå på strøget uden at se, at der i hvert andet butiksvindue står "til leje".

For når jeg er færdig med en skoledag på gymnasiet og gerne vil lave noget sammen med nogle venner, kan vi enten tage på en af byens få cafeer eller kigge i den eneste "ungdomstøjbutik", der er i Helsinge, hvilket ofte fører til, at vi tager til Hillerød - eller bare lader helt være med at lave noget.

Og ja, så kan man jo sige, at vi unge selv bærer skylden for alt dette. Men jeg mener, at det er et fælles ansvar, vi som borgere skal bære sammen. For det er meget enkelt!

Vælger vi ikke bevidst at handle lokalt i Helsinge, vil omsætningen i butikkerne falde, den ene butik efter den anden vil lukke - og Helsinges ungdomsliv vil langsomt dø ud sammen med butikkerne, når de unge flygter til større byer med mere liv.

Jeg prøver ikke at sige, at hver by skal være København, men jeg frygter, at vores byliv er ved at dø helt ud, og det vil vores ungdomsliv i Helsinge også gøre, hvis vi ikke giver byen en smule "førstehjælp". I COWI's rapport "Analyse af detailhandlen i Helsinge" fra august 2017 skriver de: "Dagligvarer købes typisk lokalt og tæt på bopælen, hvorimod udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer, i centre eller via internettet".

Jeg mener, at vores største fejl er, at vi ikke er bevidste nok om denne problematik og derfor eksempelvis ikke tænker over, om vi måske kunne købe den samme shampoo i Helsinge, som vi køber i Hillerød.

Jeg vil ønske, at I som mine medborgere vil være med til at tænke lidt mere over, hvad vi køber i Hillerød, som vi måske lige så godt kunne have købt i Helsinge, og dermed give lidt førstehjælp - både til de enkelte butikker, men i sidste ende også til ungdomslivet i byen!

arrow Debat: Inddragelse og udvikling på en ny måde
20. marts 2021 kl. 13:15 Opdateret: kl. 16:34
arrow Lokale drømmer stort: Vil genskabe historisk have
20. marts 2021 kl. 04:12 Opdateret: kl. 13:57
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?