17. maj 2021
Ifølge strategiplanen skal butikker i bymidten primært koncentreres omkring Vesterbrogade og torvet/Kulturhavnen i Gilleleje, skriver de to radikale politikere i debatindlægget.
Ifølge strategiplanen skal butikker i bymidten primært koncentreres omkring Vesterbrogade og torvet/Kulturhavnen i Gilleleje, skriver de to radikale politikere i debatindlægget.
Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Grøn indgangsportal til Gilleleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Grøn indgangsportal til Gilleleje
Gribskov - 20. april 2021 kl. 20:36
Af Bo Jul Nielsen, byrådsmedlem, Radikale Venstre, & Søren Bald, formand, Radikale Venstre i Gribskov kommune

Gilleleje Lokalråd ved formand Leif Tang Lassen efterspørger svar i Frederiksborg Amts Avis i forhold til udvikling af et område ved Bøgebakken/Stationsvej/Kystvej i Gilleleje.

arrow Læs også: Debat: Rema har leveret en fin løsning

Radikale Venstre vil ikke forholde sig til konkrete projekter eller specifikke investorer på dette areal, da størsteparten af det samlede areal er ejet af Gribskov kommune eller arealer, hvor Gribskov kommune har drift/lejeaftale i de kommende 4-5 år.

Til orientering kan det oplyses, at hvis Gribskov kommune eventuelt ønskede at sælge arealet, så skulle det i offentligt udbud, hvor både norske, tyske og danske butikskæder ville have muligheden for at være højestbydende - og dermed ikke et specifikt/konkret projekt.

Radikale Venstre ønsker at følge tankerne i »Strategiske Plan for Gilleleje« vedtaget af et samlet byråd i 2017 efter byvandringer og indgående inddragelse af både borgere og erhvervsliv i Gilleleje.

Tankerne i denne gennemarbejdede strategiplan for Gilleleje er at skabe en stærkere synergi mellem butikkerne i byen for at sikre et større kundeflow og styrke oplevelsen af et spændende byliv.

Ifølge strategiplanen skal butikker i bymidten primært koncentreres omkring Vesterbrogade og torvet/Kulturhavnen i Gilleleje.

Derfor blev området omkring Bøgebakken/Stationsvej/Kystvej udtaget af centerafgrænsningen i samme strategiplan - og igen af et samlet og enigt byråd.

Radikale Venstre mener også, at man skal følge tankerne i Strategiplanen om »en grøn velkomstportal til bymidten«, tanker som Gilleleje Lokalråd selv har efterspurgt udviklet på et åbent lokalrådsmøde i Gilleleje hallen den 22. november 2018.

Radikale Venstre kan ikke se, at butikker med selvlysende neonskilte og store parkeringsarealer på nogen måde er et alternativ til »en grøn velkomstportal til bymidten« og dermed også det første indtryk af Gilleleje ved ankomst via Kystvejen.

Derfor er Radikale Venstre også noget forundret over Gilleleje Lokalråds 180 graders meningsskifte i denne sag og håber, at Gilleleje Lokalråd vil vende tilbage til deres egne ideer og visionerne i strategiplanen for Gilleleje.

arrow Åbent brev: Særpræget procedure
13. maj 2021 kl. 17:08 Opdateret: kl. 12:47
arrow Debat: Kommuneplan 2021-2033
03. maj 2021 kl. 21:11 Opdateret: kl. 16:44
arrow Debat: Endnu et svar til Leif Tang Lassen
16. april 2021 kl. 18:07 Opdateret: kl. 16:16
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?