25. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fokus på velfærd, idræt og bæredygtighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fokus på velfærd, idræt og bæredygtighed
Gribskov - 22. september 2021 kl. 11:47
Af Anders Gerner Frost, borgmester, Pernille Søndergaard, gruppeformand, Nytgribskov

I nytgribskov glæder vi os over, at vi i denne byrådsperiode har skabt fundamentet for en økonomi i balance i Gribskov Kommune. Dette fundament er skabt af et bredt flertal i Byrådet gennem budgetaftaler, hvor der har været fokus på netop at skabe balance i økonomien, vækst og økonomisk råderum til velfærd også i fremtiden.

Det har derfor været muligt i budgetaftalen for 2023 - 2026 at skabe økonomisk råderum til både børneområdet og ældreområdet, som styrkes i fremtiden. Vi har haft fokus på at understøtte idrætsfaciliteterne, herunder mulighed for faciliteter til springgymnastik og boksning i Gilleleje Hallen samt ny hal til tennis i Gilleleje ved Idrætsvej. Der er ligeledes forsat afsat midler til en kunststofbane i Helsinge.

I nytgribskov glæder vi os endvidere over, at budgetaftalen sætter en klar erhvervsstrategisk retning, blandt andet i Græsted med investering i Fredbogård og i Eventpladsen og en ny Erhvervs- og turistkoordinator.

Desuden kan Tinghuset i Helsinge i fremtiden anvendes af både foreninger og kulturen i Helsinge, udover at huse den nye politistation i kommunen.

Budgetaftalen bærer også præg af et forsat fokus på klima, natur og miljø, klimahandlingsplan for Gribskov Kommune og energioptimering samt bæredygtigt byggeri i forhold til kommunens bygninger.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?