25. september 2021
- Nyt Gribskov og Socialdemokratiet er på langt dybere vand, end de kan bunde, lyder det fra byrådskandidaten fra Det Konservative Folkeparti. Modelfoto: Adobe Stock
- Nyt Gribskov og Socialdemokratiet er på langt dybere vand, end de kan bunde, lyder det fra byrådskandidaten fra Det Konservative Folkeparti. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: De ældre i Gribskov fortjener bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: De ældre i Gribskov fortjener bedre
Gribskov - 31. juli 2021 kl. 21:01
Af S amir Maali, byrådskandidat (K), Smidstrupvej 71, 3230 Græsted

Det Konservative Folkeparti er enige med NytGribskov og Socialdemokratiet i, at en god ældrepleje er et »must« for Gribskov.

arrow Læs også: Debat: Ældreområdet har været en lang lappeløsning

Det Konservative Folkeparti har ikke behov at pege fingrene af andre, men vil derimod hellere tage arbejdshandskerne på, så Gribskov kan blive en økonomisk sund kommune, hvor det er trygt og rart at være ældre såvel som barn.

De sidste fire år har dog ikke budt på den gode ældrepleje, som vores ældre fortjener efter et langt liv, hvor de har bidraget til samfundet.

Tværtimod har der i den grad været problemer på alle niveauer. Fra økonomi, til fastholdelse af medarbejdere, sygefravær hos personalet, manglende styring og retningslinjer fra ledelsen i administrationen til de lokale ledere, planlægning og eksekvering i den hjemtagede pleje, hvor man ikke får sat borgerne i centrum for plejen, hvilket giver farlige og uholdbare situationer som følge.

Det berettiger selvfølgelig kritikken af Nyt Gribskov (NG) og Socialdemokratiet (S), der står med ansvaret for den struktur og dermed de problemer, der er i ældreplejen i Gribskov i dag.

Det, som NG og S ikke favner, er dybden af problemerne, prioritering i kommunens drift og som ansvarlig kommunalbestyrelse at udfordre hele kommunens ledelse til at etablere de rigtige og grundlæggende tiltag, der skal til for at skabe den nødvendige positive udvikling for borgere og personale, og dermed en god ældrepleje.

Handleplanen for Helhedsplejen godkendte Ældreudvalget så sent som d. 11. maj for at - citat; »få styr på basis«.

Det fremhæver netop Konservatives berettigede kritik; problemerne er fortsat meget store på alle områder, og løsningerne har været overfladiske og utilstrækkelige.

Flere af tiltagene i planen, er også det, jeg vil karakterisere som grundlæggende driftsopgaver af enhver organisation fx »gennemførelse af Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)« eller »Sikre betaling for leverede ydelser«.

Når planen indeholder »genopretning« af grundlæggende ledelses- og driftsopgaver, og samtidig er totalt tom for målbare succeskriterier (KPI´er) på personaleområdet, økonomi for planen, mål for omkostningsstyring og slet ikke indeholder overvejelser omkring den større organisatoriske helhed, som plejen indgår i, så er det min klare konklusion;

NG og S er på langt dybere vand, end de kan bunde.

Enhver bestyrelse, der arbejder med så store organisatoriske udfordringer, ville kræve klare mål på langt de fleste indsatsområder. Man vil sikre, at der er en stærk HR-funktion, der er en del af planen, ligesom man også vil kræve en klar økonomi for planen, herunder økonomiske mål og en analyse af, hvor man fejler i sin omkostningsstyring. Sidst, men ikke mindst, burde man for en kommune sikre, at der en »borger/kunde«-undersøgelse, der understøtter planen, samt at de faglige organisationer inddrages i arbejdet.

Ældreplejen i Gribskov er et meget vigtigt kerneområde, hvorfor der også skal ses på, om man skal prioritere anderledes i kommunens samlede organisations opgaver og positioner for at allokere flere ressourcer til ældreplejen frem for andre funktioner. Her kan der i min optik bla. ses opgaver omkring »Branding«, »Ukrudtskontrollant« og »Turismekoordinator« for at nævne nogle.

Vores ældre og personalet fortjener at blive taget alvorligt - det handler om deres liv og deres faglighed.

arrow Debat: Vi sparker opad - ikke nedad
25. august 2021 kl. 17:55 Opdateret: kl. 16:14
arrow Mangel på plejepersonale: Nu vil kommunen undersøge dette
24. august 2021 kl. 21:05 Opdateret: kl. 15:41
Stemmer du til kommunalvalget i år?