
Dansk Folkeparti har på udvalgsmødet i 17-4 udvalget foreslået at man arbejder med 3 konkrete emner, det skal ske via en anbefaling til Byrådet i efteråret.
I forhold til FN's Verdensmål 13 og 14 vil det gi' mening at arbejdet med etablering af stenrev og efterfølgende tilføre ålegræs i nærheden af disse stenrev. Netop Ålegræs og tang på havets bund binder så meget CO2, at havet er en endnu større klimabuffer end skove på land.
I Danmark er der gennem de seneste 130 år udryddet over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer. Det svarer til to gange Fyns areal. Havplanter er effektive, fordi de nedbrydes enormt langsomt. Når planterne endelig dør, bliver de begravet i havbunden, og i den proces tager de kulstof med sig. Jo mere tilsluttet og beskyttet en havgræseng er, jo mere CO2 kan den lagre.
Ca. 20 % af havarealet i Danmark er udpeget som beskyttet, men i virkeligheden er kun ganske få procent reelt er beskyttet.
Desuden har Dansk Folkeparti foreslået, at der arbejdes med mål nr. 7 som er bæredygtig energi. Det skal ske ved de kommende byggerier, hvor bl.a. lodret jordvarme, samt solcelle anlæg bør indgå som en energikilde.
I de kommende år vil Troldebakkerne blive udbygget, og netop her, er der en enestående mulighed for netop at arbejde med andre energi former.
Jeg mener ikke tiden er til at søsætte nye initiativer, som efterfølgende vil koste yderligere penge på budgetterne, derfor tager Dansk Folkeparti udgangspunkt i det nuværende budget.
Desværre var tilslutningen ikke stor til vores forslag, men jeg fastholder at der arbejdes med disse konkrete initiativer i den kommende byrådsperiode.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her