23. september 2021
Hvorfor ikke to affaldsspande frem for fire, spørger Eskil Beiter. Foto: Adobe Stock Photo
Hvorfor ikke to affaldsspande frem for fire, spørger Eskil Beiter. Foto: Adobe Stock Photo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Affaldsordningen kan og skal forenkles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Affaldsordningen kan og skal forenkles
Gribskov - 28. august 2021 kl. 14:29
Af Eskild Beiter, byrådskandidat, Venstre Porsagervej 39, 3230 Græsted

Forleden fik jeg et tip om, at der var informationsmøde om den nye affaldsordning. Mødet var ikke offentligt, men der var heldigvis ingen vagt, så jeg slap ind alligevel. Her fik vi en masse velformuleret information om forslaget til nyt affaldsreglement.

Det går stort set ud på, at alle enfamilieshuse i by og på land - også sommerhuse - skal sortere i 8 slags affald i 4 store spande. Vi fik ikke prisen at vide, men det bliver meget dyrere end i dag.

arrow Læs også: Debat: Forslag til en mere spiselig affaldssortering

Det lød som om, at det hele var fastsat af lovgivningen, og at der ikke var noget at gøre.

Da jeg kom hjem, læste jeg alligevel vejledningen - https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9926 - for at se, om det virkelig var så stramt som de sagde.

Det viste sig, at der er flere muligheder for at forenkle ordningen til fordel for borgerne, samtidig med at vi kan sikre den samme grad af genbrug.

Følgende forslag er fremsendt som høringssvar:

1. Glas indsamles i et net af kuber i stedet for ved de enkelte husstande.

2. Muligheden for "kombineret indsamling" udnyttes yderligere. I forslaget indgår kombineret indsamling af plast/kartoner. Jeg foreslår, at man også indsamler metal sammen med plast/kartoner og derudover indsamler papir/pap kombineret.

3. For parcelhuse og huse på landet vil det indebære, at man i stedet for 4 spande kan nøjes med 2. Nemlig sådan (som i øvrigt præcist er beskrevet i vejledningen som en godkendt løsning):

  • Første spand: Rum 1: Madaffald, Rum 2: Restaffald.

  • Anden spand: Rum 1: Metal/Plast/Kartoner, Rum 2: Pap/Papir.

  • Glas i kuber spredt rundt omkring i byerne.

4. I affaldsreglementet ligestilles sommerhuse stort set med parcelhuse og huse på landet, og der kan kun i helt specielle tilfælde accepteres "husstandsnær" indsamling, altså en fælles ordning. f.eks. for hele vejen. Efter omhyggelig læsning af vejledningen er jeg af den opfattelse, at det er en accepteret løsning at lave husstandsnær indsamling i alle sommerhusområder o g kolonihaveområder, så det vil jeg foreslå. Det vil mindske gener m.h.t. plads til spande, dårlig adgang for store affaldsbiler, unødvendig forurening og CO2-udledning fra affaldsbilerne

Altså: 2 spande i stedet for 4, glas i kuber og fællesordninger i sommerhusområderne

Hvorfor ikke?

arrow Debat: Er kommunen bange for dialog?
12. juli 2021 kl. 09:32 Opdateret: kl. 16:38
arrow Debat: Affaldssortering sikrer vores velfærd
14. maj 2021 kl. 15:55 Opdateret: kl. 15:47
Synes du, at kommunen er der for dig?