21. oktober 2021
Ældrerådets rolle og opgaver skal styrkes, så det fører til reel indflydelse, skriver Claus Sætter-Lassen. Modelfoto
Ældrerådets rolle og opgaver skal styrkes, så det fører til reel indflydelse, skriver Claus Sætter-Lassen. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ældrerådets rolle skal styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ældrerådets rolle skal styrkes
Gribskov - 06. oktober 2021 kl. 11:34
Af Claus Sætter-Lassen, medlem af Ældrerådet, Tårnuglevej 2, 3210 Vejby

I Ugeposten 29. september 2021 opfordrer et ældrerådsmedlem interesserede til at opstille til Ældrerådsvalget. Opfordringen har jeg valgt at følge. Dermed håber jeg at kunne bringe mit engagement, min viden og erfaring i spil fortsat. Det er ganske rigtigt, at som medlem af Ældrerådet er der mulighed for aktivt at påvirke vilkårene for alle os ældre borgere (ca.14.000) her i kommunen. Det er klart beskrevet i debatteksten, hvad der blandt andet drøftes i Ældrerådet.

Bliver Ældrerådet hørt? JA, det mener jeg, og derfor min fortsatte interesse for Ældrerådsarbejdet. MEN - Ældrerådets rolle og opgaver skal styrkes, så det fører til reel indflydelse.

"Lad os sætte borgerne forrest" er overskriften på et andet debatoplæg i Ugeposten. Det har Ældrerådet arbejdet for i mange år. Det er nu, at de mange års besparelser på ældreområdet skal ophøre. Der skal nu og fremover afsættes de nødvendige og tilstrækkelige ressourcer til gavn for alle os ældre. Det forebyggende sundhedsarbejde skal fremmes og styrkes. Der skal skabes tryghed ved ældreplejen i eget hjem og på plejecentrene. Pårørende til borgere med demens skal have mulighed for aflastning i hverdagen. Vi ældre, der ikke mere kan selv, skal gives den nødvendige og tilstrækkelige hjælp.

Der er fremmødevalg til Ældrerådet den 16. november samtidig med valg til Kommunalbestyrelsen - Husk at afgive din stemme til begge valg.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?