3. marts 2021
Når der igen er mere tryk på vaccineleverancerne, vil Gribskov Kommune betale regningen for kørsel af de svageste borgere, der ikke kan transportere sig selv. Billedet her er fra vaccination på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.
Når der igen er mere tryk på vaccineleverancerne, vil Gribskov Kommune betale regningen for kørsel af de svageste borgere, der ikke kan transportere sig selv. Billedet her er fra vaccination på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De svageste køres gratis til vaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De svageste køres gratis til vaccination
Gribskov - 22. januar 2021 kl. 04:00
Af Camilla Nissen

Selvom cirka 90 borgere i sidste uge blev vaccineret mod coronavirus lokalt i Græsted, er der stadig personer i målgruppe 2, som endnu ikke har fået første stik. I alt er der 120 personer i målgruppen, som er borgere over 65 år, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Og økonomiudvalget har nu besluttet, at borgerne ikke selv skal have penge op af lommen, hvis de ikke selv kan transportere sig frem og tilbage til vaccinationscenteret i Hillerød.

- Vi skulle beslutte i udvalget, om vi vil yde tilskud til befordring. Og vi er enige om, at alle de borgere, der er i den målgruppe, som ikke kan transportere sig selv, ikke skal betale. Vi finansierer transporten og afholder udgiften i forventning om, at det bliver refunderet fra staten, siger formand for ældre, social og sundhedsudvalget, Birgit Roswall (V).

- Så man kommer ikke til at betale en andel for at blive kørt til Hillerød og vaccineret. De borgere, som får tilbuddet, får ikke en opkrævning bagefter, siger hun.

Der er i første omgang cirka 40 borgere, der har takket nej til at blive vaccineret, og Birgit Roswall håber derfor, at der også i fremtiden vil være mulighed for at rykke vaccinationerne til Gribskov, så det ikke er transporten, der står i vejen for det.

- Vi håber generelt, at regionen beslutter sig for at flytte det ud i lokalområdet, ligesom man har gjort i Region Nordjylland.

- Det vil formentlig generelt gøre tilslutningen højere, hvis man ikke skal transportere sig så langt, siger Birgit Roswall.

I første omgang har regionen lovet, at borgerne, der nu er blevet vaccineret lokalt, også vil blive revaccineret samme sted, oplyser udvalgsformanden.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?