De store folkeskoler har fået bedre fat i eleverne

Foto: Kenn Thomsen
<p>Tendensen til, at flere og flere år efter år vælger privatskoler til deres børn i Gribskov Kommune, er ikke længere entydig. De seneste tal for privatskolefrekvensen viser, at andelen af 0.-9. klasses elever med bopæl i Gribskov Kommune, der gik på privatskole i eller uden for kommunen, er faldet fra 33 procent i januar 2018 til 31,3 procent i januar 2020. Det er ikke et voldsomt fald, men dykker man ned i tallene for de enkelte skoledistrikter, viser det sig, at andelen af elever, der har valgt privatskole er faldet markant i de to store skolers område, nemlig Nordstjerneskolen og Gilbjergskolen. Andelen af elever, der har valgt privatskole i Nordstjerneskolens område i Helsinge er faldet fra 47,5 til 42,3 procent, viser tal fra kommunen.</p>