16. september 2019
Gabrielle Togsverd-Nilalausen foran Eckersbergs altertavle i Blistrup kirke, hvor hun havde sin indsættelse søndag.            .Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Gabrielle Togsverd-Nilalausen foran Eckersbergs altertavle i Blistrup kirke, hvor hun havde sin indsættelse søndag. .Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De gode møder med mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De gode møder med mennesker
Gribskov - 25. marts 2019 kl. 09:55
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg kender overhovedet intet til sognet, men det virker som et rart sted.

Sådan lyder den ærlige melding fra Blistrups ny præst, Gabrielle Tine Togsværd-Nilausen, der søndag havde sin første arbejdsdag i kirken, da hun stod for højmessen sammen med sognepræst Tina Buchwald.

Gabrielle Togsverd-Nilausen bor i Ålsgårde og har nydt køreturen ind over land til Blistrup de første gange - og turen til Blistrup er noget kortere end til hendes anden arbejdsplads, Frederiksværk-Vinderød sogn, hvor hun siden 2018 har været ansat på trekvart tid.

Nu kommer hun med ansættelse 25 procent i Blistrup - foreløbig konstitueret - samlet op på en fuldtidsstilling. Og det passer hende rigtig fint.

- Jeg har virket som vikar en del år, er gift med en præst (Mikkel Togsverd), som har embedsbolig Ålsgårde, så det har været en udfordring for mig at få et embede uden bolig, siger Gabrielle Togsverd-Nilausen.

Rent praktisk betyder det, at hun kommer til at virke i Blistrup hver femte uge på fuld tid. Det er måden man har valgt at gøre det på, og sådan var det også med hendes forgænger. Hun glæder sig til samarbejdet med Tina Buchwald, der kender sognet gennem flere år.

- Tina virker fantatisk og jeg skal nok få et rigtigt godt samarbejde med alle. Det er et rart sted med mit meget lille kendskab til det. Det er en dejlig fin kirke, og altertavlen af Eckersberg er bare...wow...

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853), der lagde grunden til den danske guldalder-malerkunst, står for flere altertavler i danske kirker. Den i Blistrup er blandt hans relativ sene, fra 1832 og forestiller kvinderne ved graven.

Gabrielle Togsverd-Nilausen er 38 år, har en datter Anna på halvandet år og bor som nævnt i Ålsgårde med manden Mikkel samt gadehunden Tjekko, der også hører til husstanden!

Hun blev ordineret som præst i 2014 i Snoldelev-Tune Pastorat efter at have afsluttet uddannelsen på Københavns Universitet i 2012, hvor hun skrev speciale om Søren Kierkegaard. Inden hun fik job på 75 procent tid i Frederiksværk-Vinderød havde hun bl.a. vikarieret ved Kregme og Ølsted kirker.

- Det jeg elsker ved gerningen at møde utrolig mange mennesker, både i glæde - ved dåb og bryllupper - og i sorg, når de har mistet deres kære. Jeg har haft nogle gode møder med folk og kan godt lide at få folks fortællinger.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede