9. marts 2021
I Tisvilde Hegn har vi en geologi, der sammen med sandflugten har skabt en ekstraordinær stor variation i naturgrundlaget. Foto: Søren Grene
I Tisvilde Hegn har vi en geologi, der sammen med sandflugten har skabt en ekstraordinær stor variation i naturgrundlaget. Foto: Søren Grene
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Skal Tisvilde Hegn være naturnationalpark?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Skal Tisvilde Hegn være naturnationalpark?
Gribskov - 23. januar 2021 kl. 08:22
Af Søren Grene Bækkebrovej 21 3220 Tisvildeleje

Under finanslovsforhandlingerne blev der bevilget næsten 900 mio kr over de næste 4 år til 13 nye Naturnationalparker, hvormed der kan skabes mere vild natur således, at DK kommer op på i alt 75.000 ha urørt skov (skov, hvor der ikke fældes træer). Det er næsten for godt til at være sandt, for det giver også mulighed for større biodiversitet, og klinger af, at være godt for klimaet.

arrow Læs også: Har modtaget ridderkorset: Formand fylder 75 år i dag

Der er imidlertid nogle forhold, man skal være opmærksom på inden man hopper med på vognen, idet udformningen af disse Naturnationalparker, der ligger til grund for folketingets beslutning, er nøje udpeget og beskrevet i Rune Engelbrecht Larsens bog "Danmarks Genforvildede Natur". Af bogen fremgår det, at Tisvilde Hegn er et af de 13 udpegede områder, hvor der skal etableres en bestand af hjorte, heste, kvæg og evt bison, elge eller vildsvin, der skal leve vildt og omsluttet af et stort hegn, der kan fastholde så stor en bestand af disse 'store græssere', at de kan holde den urørte skov (som ellers vil vokse sig tæt og mørk) varieret, lysåben og bidrage til biodiversitet.

Græssere

Selvom ønsket om vild natur og større artsrigdom er værd at støtte, må man undres over, hvorfor man entydigt peger på, at de gode intentioner kun kan fremmes med så kunstige tiltag som at indhegne store græssere, der aldrig i vores landskabs historie har været naturlig i et antal, der kan holde en urørt skovbund lysåben og artsrig. Det er klart, at et sådant unaturligt indgreb radikalt vil ændre karakteren af Tisvilde Hegn og skabe en barriere for hjortevildtets frie færden samt reducere og ændre adgangsveje for publikum og skovens naboer. I mine øjne er betegnelsen naturnationalpark således meget vildledende og underkender folks dømmekraft. Der findes mere skånsomme metoder end ovennævnte, men med samme fokus på fremme af biodiversitet og vild natur.

Tisvilde Hegn med Melby Overdrev er angiveligt landets mest biodiverse skovområde, og tænkes Holløse Bredning og Ellemosen med, så kan området udvikles til måske landets mest varierede og åbne naturlandskab, ovenikøbet i biologisk samklang med de tilstødende meget naturprægede sommerhusområder.

Nok kan skovbrug drives næsten som en kornmark med en ensaldrende bevoksning af en enkelt træart og i en stor del af omdriften så mørk, at skovbunden er nøgen. Sådanne bevoksninger forekommer også i Tisvilde Hegn, men de er anlagt mange år tilbage og selvom denne plantagedrift er ophav til Tisvilde Hegn, så er det værd at hæfte sig ved den store diversitet/artsrigdom, det har resulteret i. Det er ikke skovene, der truer biodiversiteten, tværtimod er de refugium for mange truede arter, fordi de er fortrængt hertil af det moderne samfunds byer, veje, intensive landbrug og hele livsudfoldelse.

Alligevel har der udviklet sig en opfattelse af, at det er skovbruget og ikke mindst "tømmerhugsten", der er den store synder, selvom det er her, der uden behov for hjælpestoffer genereres fuglesang, artsrigdom, naturoplevelser, stilhed, ren luft og drikkevand, bindes CO2, samt produceres jordens mest multianvendelige, reproducerbare og cirkulære råstof TRÆ, der ved anvendelse tilmed substituerer stærkt klimabelastende alternativer.

For godt 200 år siden havde vi stort set tømt landet for skov, en økologisk katastrofe, der førte til de plantageanlæg, der har resulteret i de skove vi har i dag. Her er skabt det biologiske grundlag og skovklima, der skal til for yderligere at fremme biodiversiteten i skovene, og i de 50 år, jeg har fulgt/været i skovbruget, har skovdyrkningen stræbt mod mere naturnære bevoksningsstrukturer (dog med den kedelige begrænsning, der ligger i de store skovningsmaskiner og fjernadministrationen).

Stor variation

I Tisvilde Hegn med tilstødende områder har vi en geologi, der sammen med sandflugten har skabt en ekstraordinær stor variation i naturgrundlaget indenfor et forholdsmæssigt begrænset område. Med dette gunstige udgangspunkt vil det være oplagt at udvikle artsrigdommen yderligere på en måde, der fastholder området åbent (uden et stort hegn). Ved at sætte biodiversiteten først, kan man gennemføre skånsomme lysstillingshugster, skabe selvforyngelser uden forstlig plantning, udvikle fleretagerede blandingsbevoksninger, lade ønskede partier ligge helt urørte, og efterlade alt det døde ved, der ønskes, både i skovbunden og som store gamle træer i forfald. Alt sammen noget der er stor forstlig erfaring med og som sammen med folk med ekspertviden i biodiversitet kan det målrettes og udvikles til nye højder.

Indhegning kan hjælpe

Mindre indre hegninger med dyr, der præcist udøver det ønskede græsningstryk kan også hjælpe til, ligesom forsumpning ved naturlig hydrologi. Med en sådan drift, vil man kunne nå en fortsat højere artsrigdom, få en klimagevinst og undgå en indhegnet, kunstig natur.

Hvis man reelt vil prioritere 'store græssere' i en fri natur, så kommer man ikke udenom også at forholde sig til det samlede aktivitetstryk, der i de seneste år har udviklet sig eksplosivt i hele området. Det er udenfor enhver tvivl, at kronvildtet har ændret adfærd og i høj grad er blevet fortrængt til andre områder af den stigende uro.

Skal vi have landets største naturlige 'græsser' tilbage hertil i større tal til gavn for biodiversitet og naturoplevelser, så kræver det store indre, delvist tætbevoksede områder, der får lov at henligge uforstyrret. Hertil skal lægges at jagten i Tisvilde Hegn i de seneste år er blevet genoptaget, ligesom jagttiderne på kronvildt i de private nærområder er blevet udvidet. Det bør alt sammen genovervejes.

Ingen tvivl om, at en indhegnet urørt skov med en unaturlig stor bestand af store, vilde græssere, kan blive en mægtig turistattraktion, men er det ønskeligt? De lokale borgere, foreninger og lokalpolitikere skal nøje overveje disse betragtninger i relation til lokalbefolkningens interesser.

Jeg synes det kunne være ideelt, hvis vi heroppe kunne få lov at vise, at der er mere end én vej til større artsrigdom og genforvildet natur.

arrow Debat: Gribskov er ikke blot en kommune, det er et hjem
23. januar 2021 kl. 11:01 Opdateret: kl. 12:15
Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?