
En borger på dagcenteret for demente Holbobohave i Blistrup er testet positiv for Covid-19. Der gennemføres smitteopsporing og relevante borgere og medarbejdere testes, oplyser Gribskov Kommune.
Også i skolevæsenet er der konstateret et smittetilfælde. En 7. klasse på Bjørnehøjskolen er derfor sendt hjem samt berørte medarbejdere. Der er sat nødundervisning i værk.
Derudover har Ungdomsskolen i Gribskov sendt et aftenhold med 12 elever fra tre skoler hjem, efter en ung er konstateret smittet.
- Alle forældre og berørte skoler bliver kontaktet, lyder det fra kommunen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her