7. august 2020
Søborg Slot lå på en holm i den fjord, som blev til Søborg Sø. Foto: Museum Nordsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Søborg Slot lå på en holm i den fjord, som blev til Søborg Sø. Foto: Museum Nordsjælland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronaen sætter stort forskningsprojekt i bero

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronaen sætter stort forskningsprojekt i bero
Gribskov - 25. marts 2020 kl. 03:14
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museum Nordsjælland, Nationalmuseet og Aarhus Universitet vil til bunds i Søborgs historie, inden Søborg Sø gendannes, skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Onsdag skulle repræsentanter for Museum Nordsjælland, Nationalmuseet og Aarhus Universitet have holdt borgermøde i Søborg Forsamlingshus. Her ville de have fortalt om et stort forskningsprojekt, som beboerne i Søborg ikke kan undgå at blive vidne til gennem de næste cirka fire år.

Nu er borgermødet udskudt på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Af samme grund er selve projektet også sat på stand by, men museumsinspektør Liv Appel fra Museum Nordsjælland håber, at noget af det alligevel kan indledes som planlagt dette forår.

- Lige nu er mange afdelinger i Museum Nordsjælland, Nationalmuseet og Aarhus Universitet lukket, men vi undersøger nu, om det er muligt at gå i gang med noget af projektet, siger Liv Appel.

-Projektet har til formål at belyse forholdet mellem middelalderborgen Søborg Slot og selve byen. Kulturministeriets Forskningsudvalg har foreløbig sat én million kroner af til projektet, som

skal gennemføres over fire år - og som blandt andet skal slutte af med udgivelsen af det ultimative bogværk om Søborg by, ruin og sø. Anledningen til, at projektet ønskes indledt nu, er den forestående omlægning af Søborg Sø fra agerland til sø. Nogle af de undersøgelser, som skal gennemføres, skal ske på noget af det område, som om kort tid kommer til at lige under vand.

- Der kan også komme undersøgelser de steder, hvor der på grund genskabelsen af Søborg Sø skal anlægges nye diger, stier og veje. Det kan også blive nødvendigt med undersøgelser ude på selve søbunden, siger Liv Appel.

Forskningsprojektet går også ud på at lave en samlet registrering og analyse af alle de arkæologiske fund, der er gjort omkring ruinen og byen gennem tiderne. De første fund og registreringer begyndte skiftende præster at samle ind i 1700-tallet. Der er også optegnelser fra arkæologen og arkitekten C.M. Smidt (1872-1947), lige som det lokale museumsvæsen har gjort mange fund, senest

en hagebøsse. Ellers er der fundet en række sværd, spydspidser, økser og andre våben.

- Vi mangler viden om, hvordan middelalderborgen har præget byen og omvendt. Derfor ønsker vi at få taget en række prøver inde midt i Søborg (området mellem Kongsgaden, Bygaden og Toftevej, red.).

- Der skal især tages nogle boreprøver, så man kan se rester af faunaen gennem tiderne og måske ved hjælp af kulstof 14-analyser se, hvornår byen har været brændt ned. Det er blandt andet i forbindelse med disse prøver, vi ønsker dialog med beboerne i Søborg. Dels vil de undre sig over, at vi er i området, og dels kan der i dette område være usikkerhed om hvor grænserne

mellem de enkelte matrikler går.

- Tæt på ruinen ønsker vi også at foretage undersøgelser i de gamle volde. På nogle gamle tegninger er voldgraven omkring borgen tegnet i hesteskoform.

Der er ikke tegnet nogen voldgrav på vestsiden, men måske har der været en alligevel. Hvis det er tilfældet kan vi være heldige at gøre mange interessante fund, siger Liv Appel.

Aarhus Universitets del af forskningsprojektet er at gennemgå alle skriftlige kilder, der kan kaste lys over områdets historie.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?