28. juli 2021
Frank Friis Nielsen har store forventninger til sæsonen i Nordsjællands Fuglepark.Foto: Mads Hussing.
gallery icon

Se billedserie

Frank Friis Nielsen har store forventninger til sæsonen i Nordsjællands Fuglepark.Foto: Mads Hussing.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-år var rekorden: Fuglepark ser frem til åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-år var rekorden: Fuglepark ser frem til åbning
Gribskov - 24. marts 2021 kl. 04:03

Nordsjællands Fuglepark gør netop nu klar til at invitere publikum inden for i den 70.000 kvadratmeter store park, der er kategoriseret som en zoologisk have.

arrow Læs også: Debat: Corona-lærestreger

Den nye sæson åbner lørdag den 27. marts.

Det er dermed den første attraktion i Gribskov, der kan byde velkommen tilbage til publikum efter nedlukningen, da det indtil videre kun er udendørs kulturattraktioner, der kan åbne.

Og forventningerne er høje, for sidste sommer var der flere gæster end nogensinde i parkens levetid, lyder det fra parkens indehaver og grundlægger, Frank Friis Nielsen.

- Vi havde en kanon sæson med en stigning på 35 procent og omkring 25.000 gæster. Det er det bedste år, vi nogensinde har haft, siden vi åbnede i 2007. Så vi har haft penge til alle udgifter og nok til, at vi kan klare os her til åbningen, siger Frank Friis Nielsen.

Ferie i Danmark

Han formoder, at den store succes sidste sommer skyldtes, at folk holdt ferie i Danmark, og at mange lokale pludselig fik øjnene op for parken.

- Så det har været kanongodt, og det har betydet, at vi ikke havde nogle problemer med at komme gennem vinteren, og at vi har kunnet ansætte to nye og tage en elev også, siger han.

Derudover oplever han en stor tilfredshed med parken.

- Ud af 5 stjerner, har vi fået 4,9 på Tripadvisor, og vi har over 8000 følgere på Facebook. Men vi har også kæmpet længe for det, siger Frank Friis Nielsen, med henvisning til, at parken længe har forsøgt at gøre opmærksom på sin eksistens - også så de lokale begyndte at komme på besøg i højere grad.

Parken åbner som noget af det eneste til påsken, da kulturlivet i bred forstand fortsat er lukket ned. Det kræver dog, at man kommer med negativ coronatest, der er under 72 timer gammel.

- Vi har allerede fået nogle meldinger om, at folk er irriterede over at skulle stille med test. Men det er jo ikke os, der laver de regler, men regeringen, siger han.

- Og når folk ikke kan tage ud at rejse, skal vi nok få gæster her igen. Så jeg er fortrøstningsfuld. Folk er nok også trætte af at være inde og ikke kunne noget som helst. Coronatesten gælder jo også uanset hvilken forlystelse, man skal besøge. Så jeg tror, at folk nok skal affinde sig med det, siger han.

Nye dyr i parken

Fugleparken har siden sidste sæson fået nye beboere, som Frank Friis Nielsen glæder sig til at vise frem. Det drejer sig om saddelnæbstorken fra Afrika samt store savanne hornugler - ligeledes fra Afrika.

- Så jeg glæder mig til sæsonen og til at vise publikum de nye tiltag i parken, siger han.

Der bor lidt over 200 fuglearter i alle størrelser fra alle verdensdele i parken.

dover fugle, huser parken også en række pattedyr. Det drejer sig eksempelvis om egernaber, kænguruer og de afrikanske dværggeder, der gerne lader sig klappe. Senest er en flok surikater kommet til, der bor i et anlæg sammen med skildpadder. can

arrow Debat: Gribskov kom godt igennem 2020
18. april 2021 kl. 14:20 Opdateret: kl. 13:46
arrow Corona-helte nomineret til pris
16. april 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:33
arrow Vagn var tæt på at give op: Nu strammer testcenter op
12. april 2021 kl. 20:55 Opdateret: kl. 16:35
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?