7. juni 2020
Der er opbakning til Pernille Søndergaards politianmeldelse. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der er opbakning til Pernille Søndergaards politianmeldelse. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brevadt bakker op om Søndergaard i injurie-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brevadt bakker op om Søndergaard i injurie-sag
Gribskov - 02. august 2019 kl. 09:59
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I flere kommentarer bakker den tidligere viceborgmester fra Lokaldemokratisk Liste, Henrik Brevadt, op om formand for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard (NG). Hun har valgt at melde Facebooksiden Uheldige Byggesager i Gribskov til politiet efter et opslag, hun mener er injuriende. Og Brevadt, der ellers selv tidligere er dømt for at gå over stregen i et debatindlæg, er altså blandt Søndergaards støtter og skriver blandt andet, at »Det er ikke rimeligt, at komme med så kontante beskyldninger - uden skyggen af et bevis.« Han fik for cirka 15 år siden et hak i tuden, da han lagde sig ud med flere byrådsmedlemmer og Helsinge Kommune. I et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis skrev han blandt andet, at det ikke var nogen sensation med studehandler og svindel i Helsinge - og blev dømt for at krænke tre byrådsmedlemmer. Henrik Brevadt synes da også, det er fint, at nogen tør råbe op, men mener, at afsenderen Ricky Berner i dette tilfælde er gået for langt.

arrow Læs også: Trine Egetved; Angreb på hele byrådet

- Jeg synes, det er alletiders, at der er nogen, der råber op. Men lige i denne sag begår han den fejl, at det bliver meget konkret. Man kan næsten tegne et billede af, at nogen har betalt til Pernille Søndergaards valgkampagne, og hvem skulle have gjort det? Man kunne ikke vide, hun ville få så mægtig en post, mener Henrik Brevadt.

- Jeg forstår godt, at Pernille Søndergaard i sin første valgperiode siger, at hun ikke vil finde sig i, at hendes integritet bliver angrebet. Jeg har lagt mærke til, at hun er godt inde i sagerne, siger Henrik Brevadt, der i det hele taget har ros til det nye flertals integritet.

Han peger på, at hans egen sag dybest set var et politisk opgør mellem ham og tidligere Helsinge-borgmester Claus Lange.

- Jeg følte, at jeg var inde i sagerne, og det, min hjerne konkluderede, var det, jeg udtalte. Jeg har ikke fortrudt noget som helst, siger han.

- Det her er en anden sag. Det var af generel karakter, det, jeg skrev dengang. Her er det en enkelt udvalgsformand bliver hængt ud. Der skal være indhold i det, synes jeg. Og igen, hvem skulle have sat penge på Pernille Søndergaard, siger han.

Ricky Berner siger omvendt, at han mener, »han har belæg nok for sine påstande.«

- Men det må en politisag selvfølgelig afgøre, jeg er jo ikke dommer, siger han.

Berner nævner i øvrigt, at han har haft flere debatter med Henrik Brevadt, uden at han er blevet »stødt på manchetterne« over noget.

Henrik Brevadt mener i øvrigt, at hele byrådet bør bakke op og være med i retslokalet, hvis sagen kommer dertil.

arrow Debat: Ricky Berner bør undskylde
01. august 2019 kl. 12:55 Opdateret: kl. 12:55
arrow Facebookside meldt til politiet
01. august 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 15:06
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?