17. april 2021
Selvom regeringen har meldt det ud, skal aftalen jo stadig i hus, siger borgmester om udsigten til en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Foto: Allan Nørregaard
Selvom regeringen har meldt det ud, skal aftalen jo stadig i hus, siger borgmester om udsigten til en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Nordsjælland har et imageproblem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Nordsjælland har et imageproblem
Gribskov - 08. april 2021 kl. 20:59
Af Jeppe Helkov

Regeringen planlægger at udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse. Det fremgik af gårsdagens infrastrukturudspil.

arrow Læs også: Debat: Radikale vil ikke blokere for færdiggørelse af motorvejen

Men selvom drømmen om mindre kø for Gribskovs manglende pendlere dermed på papiret er rykket et skridt nærmere, svinger borgmester Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) endnu ikke sine arme over hovedet i ren jubel.

- Selvom regeringen har meldt det ud, skal aftalen jo stadig i hus. Enhedslisten har meldt ud, at de var imod. Radikale gjorde det også, men har vist trukket lidt i land, kan jeg forstå på Martin Lidegaard. Så vi skal fortsætte arbejdet og trykke på de kontakter, vi har, indtil forlængelsen er endeligt vedtaget, siger han.

S-regering droppede plan

Det er da heller ikke første gang, at en regering melder stort ud om en udvidelse af Hillerødmotorvejen.

Den tidligere blå regering vedtog i 2019 en aftale, hvor alt var timet og tilrettelagt. Men da den socialdemokratiske regering kom til, blev planen skrottet.

- Det var positivt, da den blå regeringen meldte ud, at de ville investere i forlængelsen. Men de havde lavet en aftale med de blå partier. Problemet er, at når der så er regeringsskifte, bliver sådan en plan taget af bordet igen. Den nuværende transportminister har omvendt nu sagt igen og igen, at han er meget optaget af at få lavet en bred aftale. Derfor tror jeg på, at der sker noget nu, siger Anders Gerner Frost, der mener, at man burde have lavet udvidelsen noget før.

Sund fornuft

- Det er helt sund fornuft. Hvis du tager forlængelsen, er det det næstbedst forrentede motorvejsprojekt i Danmark, når man ser på transporttid, arbejdsstyrke og alt mulig andet. Men sådan er politik.

Anders Gerner Frost har en klar forklaring på, hvorfor Nordsjælland er blevet overset.

- Jeg tror det skyldes, at Nordsjælland har et imageproblem på Christiansborg. Man oplever tit blandt alle Folketingets partier, at de italesætter Nordsjælland som de rige og whiskeybæltet. Det ser vi i mange sammenhænge. Der er en forståelse af, at Nordsjælland bare er de riges område. Det er rigtigt, at der er kommuner, der er meget velstillede, men Nordsjælland rummer også Halsnæs, der i perioder har massive udfordringer, ligesom Gribskov også er en kommune, der er sammensat og har mange forskellige udfordringer.

- Så jeg tror, det handler om, at vi i Nordsjælland ikke har været lige så gode til at sætte en dagsorden, som man for eksempel har været i Jylland. I Nordjylland er det nærmest helt exceptionelt at se en anden bil efter Nørresundby en helt almindelig eftermiddag. Hvis man kører til Hillerød, er der omvendt masser af biler. Det er fakta. Men alligevel er den motorvej ikke blevet prioriteret.

Regeringen har øremørket 1,3 milliarder kroner til både at forlænge motorvejen fra Allerød til Hillerød og udvide den eksisterende del af motorvejen mellem Gladsaxe og Bagsværd.

arrow Debat: Tillykke til Nordsjællands trafikmafia
14. april 2021 kl. 11:44 Opdateret: kl. 16:37
arrow Debat: Et skridt nærmere
13. april 2021 kl. 04:06 Opdateret: kl. 16:36
arrow Regering vil have motorvej gjort færdig
08. april 2021 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:10
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?