15. juni 2021
De seneste renderinger fra Bjarke Ingels Group viser husene med solceller på tagene. Det er dog endnu uvist, om de i stedet bliver med grønne tage. Illustration: Bjarke Ingels Group
gallery icon

Se billedserie

De seneste renderinger fra Bjarke Ingels Group viser husene med solceller på tagene. Det er dog endnu uvist, om de i stedet bliver med grønne tage. Illustration: Bjarke Ingels Group
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligprojekt lever stadig: Kendt iværksætter måtte tage millionlån i sin villa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Boligprojekt lever stadig: Kendt iværksætter måtte tage millionlån i sin villa
Gribskov - 11. juni 2021 kl. 21:05
Af Nicklas Skyum Clausen

Serieiværksætter Morten Lund har gennem 25 år både været involveret i vanvittige opture og kolossale nedture.

Alligevel tøver han ikke med at kalde byggeprojektet Elleville, som han via sit firma Poshtel vil opføre ved Vejby, for »i top 10 over de mest komplekse ting, jeg har oplevet i mit liv - ud over kærlighed.«

Elleville skal være et bæredygtigt fællesskab. Et minisamfund, hvor lejerne spiser, hygger og dyrker jorden sammen.

Undervejs har Morten Lund været i så stor pengenød, at han har måttet optage et millionlån i sin egen villa, og endnu er det fysiske bevis på anstrengelserne ikke meget mere end et par containere på marken ved Tisvildevej, tæt på plejecenter Trongården i Vejby:

- Det at være iværksætter er som at spise glasskår til morgenmad. Man er hele tiden helt sikker på, det sker, samtidig med, at alt kan gå galt, siger Morten Lund.

Særligt lokalplanen for området, der skulle ændres og først blev endeligt vedtaget 16. februar i år, har voldt problemer for Poshtel, der grundet udskydelsen har måttet søge andre investorer:

- Men jeg har været så heldig, at så mange mennesker har troet på det. Vi har stadig 1000 mennesker på venteliste; så når corona har bidt allerhårdest, og ingen har villet låne mig 200 millioner kroner, så har jeg stadig tænkt på dem, siger Morten Lund.

Søger snart byggetilladelse

Nu er der dog ifølge Poshtel, firmaet bag projektet, kommet styr på finansieringen, blandt andet via tilsagn fra flere realkreditinstitutter. En endnu unavngiven totalentreprenør har ligeledes meldt sig på banen.

Alt dette betyder, at Poshtel og arkitekterne bag, der er ingen ringere Bjarke Ingels Group (BIG), nu er ved at færdiggøre myndighedsprojektet og gøre klar til at få sendt byggeandragende.

Det sker forventet inden sommerferien, og Poshtel forventer, at man har en byggetilladelse i hus i midt eller ultimo august.

Derefter er planen, at hovedprojektet kan komme i gang til oktober, og byggeriet formelt kan starte i januar 2022.

Byggeperioden bliver der ifølge Poshtel formelt sat 12 måneder af til, men forventningen er, at byggeriet vil være færdigt langt før da - allerede til sommer næste år.

Vil sætte nye standarder

Barren for samarbejdet mellem Poshtel og Bjarke Ingels Group har på forhånd været sat højt:

- Alle byggematerialer skal være være co2-neutrale hele vejen igennem. Vi skal tænke på alternative energikilder, og vi skal rense vores eget vand. Vi vil ikke bare bygge grønt, vi vil bygge regenerativt, siger Morten Lund.

Blandt andet kan det nævnes, at husene bygges i træ og beboerne skal gro deres egne grøntsager:

- Alle, der er med, vil gerne være med til at gøre en forskel. Det er smukt - jeg er så optimistisk, at det er helt forfærdeligt, siger Morten Lund.

Han mener også, projektet rammer lige ind i en tidsånd:

- Vi er mega heldige med, at fem-ti procent af befolkningen gerne vil sælge deres røvsyge lejligheder inde i byen og flytte ude på landet, hvor man får noget smukt, et fællesskab, siger han - og slår fast:

- Jeg glæder mig så meget til selv at flytte ind - 100% - jeg kan slet ikke vente.

Økolandsbyen Elleville kommer til at bestå af syv cirkelformede klynger af fritstående huse. Husene bliver på henholdsvis 53 og 88 kvadratmeter og kommer til at have mere end fem meter til loftet, hvor de bliver højest.

Der er tale om lejeboliger, hvor man desuden forpligter sig til at betale til, og tage del i, fællesskabet. Interesserede borgere kan følge med i processen i Facebook-gruppen »Elleville Vejby«.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?