10. august 2020
Et »systemskifte« medfører, at boligejere på mandag bliver trukket for ejendomsskat, selv om betalingsfristen først er den 20. august. Foto: Lars Skov
Et »systemskifte« medfører, at boligejere på mandag bliver trukket for ejendomsskat, selv om betalingsfristen først er den 20. august. Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligejere skal betale skat for tidligt på grund af fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligejere skal betale skat for tidligt på grund af fejl
Gribskov - 01. august 2020 kl. 04:10
Af Claus Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tusindvis af boligejere i Gribskov bliver nu opkrævet ejendomsskat 17 dage før betalingsfristen. Det skyldes en fejl i kommunens opkrævningssystem.

Fristen for at betale ejendomsskatten er 20. august. Men regningen bliver betalt allerede den 3. august, hvis boligejeren er tilmeldt betalingsservice.

Det bliver kritiseret af flere boligejere:

- Det er jo ikke alle, der får penge den 1. i måneden, påpeger Thomas Schlage, som opdagede fejlen for nylig.

Han kontaktede derpå kommunen, men fik en mail om, at kommunen ikke kunne gøre noget. Den eneste mulighed var, at han kunne afvise betalingen og dernæst få et girokort med den rigtige betalingsdato:

- Det var altså mig, der skulle gøre noget - i stedet for at kommunen går ind og retter op på sin fejl. Det er jo, som om de fralægger sig ethvert ansvar. Det er da ikke i orden, siger Thomas Schlage.

'Dårlig kommunikation'
Kommunen har ikke orienteret om fejlen nogen steder, og det er kritisabelt, mener han:

- Det er jo virkelig dårlig kommunikation fra kommunens side. De må jo også være klar over, at mange har ferie og derfor måske ikke holder øje med deres regninger, siger Thomas Schlage.

Også på Facebook har flere kritiseret kommunens manglende kommunikation om fejlen:

- Jeg opdagede helt tilfældigt, at betalingsdatoen var rykket frem. Det burde kommunen da have informeret om, siger Per Tornsberg, som lavede et opslag for at gøre facebookbrugere opmærksomme på situationen.

- Det er jo ikke for at lave en større sag ud af det - herregud, alle kan jo lave fejl. Men nogle kan jo godt være hårdt spændt for eller være 14-dages-lønnede, siger Per Tornsberg.

Ingen kommentarer
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gribskov Kommune. Vi ville gerne have spurgt, hvor mange boligejere der er påvirket, og hvorfor kommunen ikke har kommunikeret ud om fejlen.

Kommunikationschef Elizabeth Burns har dog sendt en kortfattet mail, hvori kommunen bekræfter fejlen, som er opstået "i forbindelse med systemskifte". Dernæst fortsætter mailen:

"Forskydningen af betalingsdatoen har ingen rentemæssig betydning for borgerne, og rykkerprocedurerne er ligeledes uændret. Forskydningen har ikke betydning for borgere, der modtager opkrævning på et indbetalingskort. For yderligere information kan henvendelse ske til Gribskov Kommunes opkrævningsfunktion på telefon 72496000."

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?