{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Flere grundejere i nærheden af Arresø har frivilligt meldt sig til et projekt, hvor spildevand skal adskilles fra regnvand. Her er Nicolaj Sørensen  i gang med at kortlægge kloaksystemet.
gallery icon

Se billedserie

Flere grundejere i nærheden af Arresø har frivilligt meldt sig til et projekt, hvor spildevand skal adskilles fra regnvand. Her er Nicolaj Sørensen i gang med at kortlægge kloaksystemet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligejere bygger kloakken om frivilligt: Opdeler spildevand og regnvand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligejere bygger kloakken om frivilligt: Opdeler spildevand og regnvand
Gribskov - 16. februar 2018 kl. 09:08
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år løber tusinder og atter tusinder af kubikmeter rent regnvand ned i kloakkerne rundt om i Danmark. Her blandes det med beskidt spildevand, inden hele molevitten pumpes på renseanlæg - hvis et voldsomt skybrud da ikke får kloakkerne til at løbe over og sende grumset vand ud i kældre, søer og vandløb.

Men nu skal det være slut. Det mener de i Annisse Lokalråd i Gribskov, som gennem de seneste år har arbejdet for at få stadig flere husejere til - helt frivilligt - at ændre kloakkerne på egen grund. Det betyder, at det beskidte spildevand fra toilettet og husholdning ender i kloakken og på rensningsanlæg, mens regnvandet siver ned på egen grund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

En af de boligejere, som netop har besluttet sig for at være med i projektet, er Kurt Klitten, som bor på Smedebakken.

- Jeg er miljømand, og går i op i miljøet, så derfor skulle jeg selvfølgelig deltage, fortæller han.

Han står lige nu i sin have og følger nysgerrigt med, mens kloakmesteren Nicolai Simonsen laver en TV-inspektion af kloakken.

- Nu finder du ikke noget alvorlige problemer inde under huset, griner Kurt Klitten.

Størstedelen af husejerne ved Arresøgrunden har ligesom Kurt Klitten sagt ja tak til at indgå i projektet, og det betyder, at 45 husejere i den kommende tid skal have ændret kloaksystemet, så regnvandet fra blandt andet tagrender ikke ledes i kloakken men blot synker i jorden. Det skal blandt andet ske ved, at der lægges såkaldte fasciner i haverne, som er en måde at få vandet til at synke naturligt ned på.

Indtil nu har cirka 250 boligejere i nærområdet i blandt andet Tvingsbakken og Bakkelandet allerede været gennem samme projekt.

Her lykkedes det at gennemføre projektet uden at boligejerne selv skulle til lommerne. Det fortæller Niels Andersen, som er initiativtager til projektet.

- Det bliver finansieret af en delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, siger han.

Det betyder, at Gribvand betaler cirka 24.000 kroner pr. husstand, som afkobler regnvandet fra det offentlige kloaksystem. Det fører nemlig til færre omkostninger for forsyningsselskabet, når kloakkerne belastes mindre.

De penge kan husejerne bruge til at gennemføre først kloakundersøgelserne og senere selve kloakarbejdet, fortæller Niels Andersen.

- Men man kan kun gøre det i fællesskab, for der skal være en væsentlig del, som gør det i samme område, før det gør en forskel, og det er et krav for at man kan få pengene, siger han.

Resultaterne af de projekter, som allerede er gennemført, viser at projektet både økonomisk og miljømæssigt er en rigtig god idé, lyder Niels Andersens vurdering.

- Når der kommer meget regn, så løber kloakkerne ikke over længere, så spildevandet ender ikke i Arresø, siger han.

Samtidig nedbringes behovet for at udbygge regnvandsbassiner, og der skal bruges mindre energi på at sende det ellers rene vand til rensning.

For den enkelte boligejer er der også nogle helt konkrete gevinster, mener Niels Andersen.

- Man får en tilstandsrapport på kloakken og man får bugt med rotterne, siger han.

Han er samtidig overbevist om, at mange deltager i projektet fordi de gerne ser, at Arresø bliver renere - og at man kan bade i den igen en dag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk