12. december 2018
Klorvandet blev pisket godt i Gribskov Svømmehal i weekenden til Hold-DM-stævne. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Klorvandet blev pisket godt i Gribskov Svømmehal i weekenden til Hold-DM-stævne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Svømmede i DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Svømmede i DM-finalen
Gribskov - 18. november 2018 kl. 19:05
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hep nu med! Der er brug for friske stemmer, så Frederik han høre jer! 3-4 go' Frederik!

Svømmetræner Jens Frederiksen opildner Helsinge-svømmerne på bassinkanten til at hjælpe 18-årige Frederik Junker Neldeberg til sejr i sit heat på 200 bryst.

- Klasse Frederik! Go-go...

32,2 siger tiden efter de første 50 meter i bassinet, hvor han er helt med fremme. Og Frederik øger hele tiden forspringet til konkurrenterne. I mål som sikker vinder siger tiden 2 minutter, 22 sekunder og 58 hundredele. Tæt på hans resultat fra DM for 14 dage siden, hvor han svømmede sig til finalerne.

Det syder i Gribskov Svømmehal og lydniveauet er så højt oppe, at man nærmest må råbe til hinanden for at føre en samtale. Der er trængsel langs bassinkanten. Svømmere fra 12 forskellige klubber hepper på deres klubkammerater i vandet og har samtidig travlt med at holde tjek på tider og hvornår de selv skal i konkurrence.

Ved hold-DM i åben klasse dystes i alle svømmearter efter et ganske særligt system, hvor svømmerne får point efter deres tider målt i forhold til verdensrekorden på distancen. I alt omkring 180 svømmere deltog i Helsinge. Samtidig afvikledes i Durup i Jylland den anden afdeling af mesterskabet, og det handlede om at komme blandt de ni klubber, der kvalificerer sig til det endelige finalestævne.

Da resultatet gøres op søndag eftermiddag kan en glad cheftræner Jens Frederiksen konstatere, at Helsinge-svømmerne er klar til DM-finalerne med en samlet 8. plads blandt de 23 hold fordelt på de to stævner.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk