16. december 2018
Instruktør Stefanie Lintrup viser, hvordan man trykker korrekt, når der er tale om et spædbarn. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Instruktør Stefanie Lintrup viser, hvordan man trykker korrekt, når der er tale om et spædbarn. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Flygtningekvinder skal lære førstehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Flygtningekvinder skal lære førstehjælp
Gribskov - 15. marts 2018 kl. 06:58
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt tilbud til flygtningekvinder skal hjælpe dem med at blive hurtigere integreret i lokalsamfundet. Frederiksborg Brand og Redning har således de seneste to fredage afholdt førstehjælpskursus for syriske flygtningekvinder i Helsinge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I morgen finder den sidste kursusgang sted, og det nye tiltag er en del af beredskabets nye sociale profil, forklarer specialkonsulent Muneeza Rosendahl.

- Vi arbejder med en social inklusion. Det er vigtigt at byde de nye velkommen, og ved at give kvinderne et livreddende førstehjælpskursus, giver vi dem samtidig et aktivt medborgerskab, og dermed bliver de integreret i fællesskabet, siger hun.

Konceptet er helt nyt, og flygtningene i Helsinge er de første, der har fået muligheden for at lære førstehjælp.

Men der er allerede planer om et tilsvarende kursus i Gilleleje, og på længere sigt skal det udrulles i hele det område, hvor Frederiksborg Brand og Redning opererer - i alt syv kommuner.

- Vi har allerede mærket stor interesse for det fra andre steder. Vi håber selvfølgelig, at de aldrig kommer til at bruge det, men det her er en konkret ting, vi kan give kvinderne, og det er vigtigt, at vi også bidrager til at inkludere dem i Danmark, fortæller Muneeza Rosendahl.

Det er 12 flygtningekvinder, der fra på fredag har bestået førstehjælpskurset, som har indtil nu har brugt to aftener på det. Og det er godt givet ud.

I hvert fald fortæller Dania Droubi, der har været i Danmark i to og et halvt år, at hun er glad for at få muligheden for at lære at give livreddende førstehjælp.

- Jeg så engang en person i en ulykke, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så derfor ville jeg gerne lære det. Det er nyttigt at lære, og det er også med til at udvikle mit dansk, fortæller hun med henvisning til, at kurset foregår på dansk, hvor nogle af kvinderne oversætter for dem, der endnu ikke mestrer sproget tilstrækkeligt.

De første ti minutter bruger instruktør Stefanie Lintrup på at opsummere, hvad kvinderne lærte i forrige lektion, før de på den anden kursusgang skal i gang med at yde førstehjælp på de karakteristiske plasticdukker.

- Det er noget, vi gerne vil udbrede, og vi kan se, at det er noget, kvinderne selv er interesserede i, siger Muneeza Rosendahl.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk