21. september 2018
Mandag præsenterede Boligselskabet Nordsjælland de konkrete planer for udformningen af byggeriet i området Møllebakken. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mandag præsenterede Boligselskabet Nordsjælland de konkrete planer for udformningen af byggeriet i området Møllebakken. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Planer for Møllebakken-byggeri præsenteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Planer for Møllebakken-byggeri præsenteret
Gribskov - 14. maj 2018 kl. 17:36
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Kommune havde mandag eftermiddag indkaldt til pressemøde på rådhuset, hvor kommunen og Boligselskabet Nordsjælland fremlagde den konkrete udformning af første etape af området Møllebakken, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Byggeriet er et af de største byudviklingsprojekter i kommunen og skal forbinde området ved gadekæret og gågaden med rådhuset og Kvickly.

Borgmester Anders Gerner Frost (NG) lagde ud med at introducere, det han kaldte for et »spændende projekt i kommunens historie«, mens Jesper Behrensdorff (K), der er næstformand for udvalget kultur, erhverv og oplevelsesøkonomi og var med til at præsentere projektet for pressen og det øvrige byråd, kaldte det en stor dag for Helsinge.

- Vi har haft et godt samarbejde med kommunen i processen, og vi er glade for at få muligheden for at bygge de her fantastiske boliger, lød det fra Boligselskabet Nordsjællands formand Lena Andersen, som samtidig kunne berette om en venteliste på 450 personer til de 113 almene boliger.

Projektets udformning har været længe undervejs, også længere end planlagt, erkender projektleder Lisbeth Werup Steffensen, som forestod det meste af præsentationen.

- Det har taget sin tid. Det skyldes, at der skulle laves en lokalplan, og at vi er underlagt EU's udbudsregler. Vi har fået tre rigtig gode forslag og har lagt vægt på flere forskellige ting. Det, der har vægtet højest, er kvalitet og arkitektur. Boligerne kommer til at have et varieret udtryk udefra, mens der vil være mange gentagelser indvendigt, sagde hun om byggeriet, der også kommer til at have et »semioffentligt haverum«.

Skal være etableret

Forventningerne til Møllebakken-byggeriet både fra kommune og boligselskabs side er tårnhøje, og sidstnævnte har en tyrkertro på, at det nye byggeri kan blive en etableret del af byen.

- Vi tror, at det kan blive en del af selve Helsinge og dermed blive en del af det etablerede Helsinge fremfor kun at blive en ny bydel i byen, siger Lisbeth Werup Steffensen.

Venstres Natasha Stenbo Enetoft bor selv i Helsinge og glæder sig over et attraktivt byggeri i byen.

- Jeg synes, det er fedt med et byggeri, der bliver til gavn for så mange, og som ikke er en eller anden øjebæ, men faktisk bliver pænt at kigge på, lød hendes kommentar til boligselskabet.

Også borgmesteren glæder sig over Møllebakken-projektet.

- Det er altid rart med noget byudvikling. Vi skal trykke på speederen i forhold til at få flere borgere til Helsinge og Gribskov Kommune. Det er vigtigt, at vi får flere borgere, hvis vi skal udvikle og ikke afvikles. Derudover er byggeriet arkitektonisk flot. Møllebakken har jo været lidt en død tange i Helsinge, så det er bestemt en god dag for Gribskov, siger Anders Gerner Frost.

De 113 almene boliger kommer til at rumme ældreboliger, ungdomsboliger og familieboliger, og de største kommer til at være på 115 kvadratmeter. Der er første spadestik midt på efteråret, og de nye boliger forventes helt færdige i begyndelsen af 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk