19. februar 2020
To campingvogne - skrald eller vinteropbevaring? Foto: Niels Jørgen Larsen
gallery icon

Se billedserie

To campingvogne - skrald eller vinteropbevaring? Foto: Niels Jørgen Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Gamle campingvogne efterladt i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Gamle campingvogne efterladt i skoven
Gribskov - 24. januar 2020 kl. 10:27
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturstyrelsen politianmelder to campingvogne og en handicapscooter, der er efterladt på to parkeringspladser i Gribskov, skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag:

»Forbudt. Dette er hverken en campingplads eller en kirkegård for udrangerede campingvogne og andre køretøjer.«

Et skilt med sådan en tekst kan Naturstyrelsen Nordsjælland nu overveje, om der kan være behov for at sætte op på parkeringspladserne i Gribskov. Behovet synes størst på en plads på Frederiksværkvej tæt ved forbindelsen til Gillelejevej.

Her havde der et stykke tid stået en gammel campingvogn uden nummerplader, inden Naturstyrelsen anmeldte det til politiet. Det fik en politipatrulje til at besigtige stedet onsdag klokken 19:50.

Politifolkene satte en seddel på´vognen med et påbud om, at den skal fjernes inden for 48 timer, hvorefter den vil blive fjernet for ejerens regning.

Sedlen fik ikke nogen ejer til at fjerne vognen. I stedet blev der dagen efter parkeret endnu en campingvogn ved siden af den første. Også den er en ældre og meget brugt model. Til forskel for den første er den forsynet med nummerplader.

- Vi havde fået anmeldt den første vogn til politiet og forventet, at den så ville blive fjernet. Det forventer vi også vil ske med den ny campingvogn, som vi også vil anmelde. Vi håber, at det er muligt at finde frem til ejeren, fordi vognen har nummerplader på, siger specialkonsulent Jan Kidholm, Naturstyrelsen Nordsjælland.

En af Naturstyrelsens ansatte har ligeledes anmeldt, at der er efterladt en rød handicapscooter på en p-plads på Gillelejevej lidt syd for Esbønderup.

Køretøjet har siden haft besøg af en beredskabspatrulje fra Nordsjællands Politi, som i følge politiets døgnrapport mødte op på stedet natten til torsdag i tidsrummet 01:59-02:24 for at undersøge scooteren og de nærmeste omgivelser.

Patruljen konkluderede, at der intet var af politimæssig interesse, inden den valgte at sætte en mimestrimmel på scooteren.