16. november 2018
Peter Ravn er manden bag udstillingen »Når mænd sover«, der med udgangspunkt i jakkesættet fokuserer på mandens rolle i dagens samfund. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Peter Ravn er manden bag udstillingen »Når mænd sover«, der med udgangspunkt i jakkesættet fokuserer på mandens rolle i dagens samfund. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Den moderne mand tages under kærlig behandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Den moderne mand tages under kærlig behandling
Gribskov - 06. september 2018 kl. 19:56
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan har den klassiske manderolle udviklet sig, og hvad betyder jakkesættet for den moderne mands identitet? Efterårets udstilling på Munkeruphus »Når mænd sover« har fokus på manderollens udvikling i dagens moderne samfund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kunstneren bag er 62-årige Peter Ravn, som igennem både malerier og skulpturer afbilleder manden og forsøger at vise den skrøbelighed, han også rummer. Udgangspunktet for manden er jakkesættet. Men hvorvidt dagens mand fremstår stærk eller svag, er op til den enkelte at vurdere.

- Det er en omvæltningstid for manden. Manderollen ændrer sig. Jeg prøver at undgå identitetsmarkører som vildt hår eller tatoveringer, fordi det skal være så stilrent og identificerbart som muligt. Det er jo også i høj grad også en samfundskritik af manden, fortæller Peter Ravn.

Et af hans malerier har titlen »Part of me has already left« og forestiller en mand- naturligvis i jakkesæt- hvor dele af ham er ved at blive opslugt af den gule baggrund.

- Det er jo også noget, der sker i mange menneskers liv. At man forsvinder både fysisk og åndeligt, siger Peter Ravn.

Der er fernisering på »Når mænd sover« lørdag fra klokken 15 til 17, og derefter kan udstillingen ses frem til og med den 28. oktober.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk