24. september 2018
Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bakkefest igennem 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bakkefest igennem 100 år
Gribskov - 08. juli 2018 kl. 19:04
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der var to bakkefester under krigen, der ikke blev holdt, men vi betragter det alligevel som et jubilæum, fortæller Kurt Larsen til Frederiksborg Amts Avis.

Han er formand for Bakkeselskabet, der tidligere i begyndelsen af foråret fyldte 100 år. Bakkefesten har været en tradition ligeså længe- altså med de to undtagelser, Kurt Larsen nævner.

Han er en glad mand i dag. Det er søndag, og om lidt går John Mogensen Showband på scenen her på Bakkefesten sidste dag. I år har nogle af Danmarks helt store stjerner indenfor popmusikken optrådt. Fredag var det popdronningen Medina, mens en af dansk raps helt store kanoner, LOC, gæstede Bakkefesten lørdag.

For selvom det helt reelt »kun« er Bakkefest nummer 98, så betragter man det i selskabet som et jubilæum. Og jubilæer bliver fejret.

- I år har vi brugt over en million kroner i budget til knustnere. For os gør det ikke noget i år, hvis vi får et lille underskud. Både fordi overskuddet sidste år var det bedste siden 1997, men også fordi jubilæer bliver fejret, og jubilæer koster penge, siger han.

Kurt Larsen kan se tilbage på en god weekend med masser af besøgende.

- Det vigtigste er, at der kommer en masse mennesker, som er glade og har en fest. Jeg får ingen penge ved at være formand. Mit honorar er at se en masse glade mennesker, der har det godt, siger Kurt Larsen.

Et af de mennesker er Henrik Andersen. Han bor i Virum, men har sommerhus i området og er kommet til Bakkefesten igen i år.

- Jeg kender nogen, som anbefalede mig stedet, og jeg synes, det er fantastisk. Folk er glade og udadvendte, og der er god stemning. Nu glæder vi os til John Mogensen-bandet, siger han.

Kurt Larsen glæder sig over årets bakkefest, hvor der har været 4000 gæster fredag og 5000 lørdag.

- Omsætningen de to første dage overgik allerede sidste års omsætning, så derfor gør det ikke noget, at søndag traditionelt er den mest stille dag, Det er bare gået rigtig godt. Jeg arbejder mest, inden vi åbner, der er jeg inde over de små justeringer, men jeg kan tage det lidt med ro, mens her er gæster, siger Kurt Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk