20. oktober 2019
Flere badebroer langs Nordkysten tages nu ned - mange er faldet af sig selv. Foto: John Mogensen
Flere badebroer langs Nordkysten tages nu ned - mange er faldet af sig selv. Foto: John Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badebroer slået til pindebrænde af stormvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badebroer slået til pindebrænde af stormvejr
Gribskov - 18. september 2019 kl. 11:12
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Godt for surfere - skidt for badebroer. Sådan har stormvejret den sidste uge været, set i bakspejlet.

Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af de broer, der står langs kysten, er blevet ødelagt under den seneste uges storm, anslår John Mogensen fra Gribskov Kommune, Nordkystens Livredningstjeneste.

Gribskov Kommunes badebroer er derfor nu ved at blive pillet ned, efter en kajeryster af de helt store.

Badebroen ved Strandbjerggaard blev taget ned mandag, Fyrkroen og Smidstrup Strand følger efter denne fredag.

Det drejer sig om i alt tre kommunale badebroer.

- Vi prøver, om vi kan få det til at passe, så broen på østmolen i Gilleleje kan blive stående frem til uge 41. Den står en smule mere beskyttet, siger John Mogensen.

Gribskov Kommunes badebroer er cirka 1,40 over middelvandstand. Var de højere, kunne de klare bølgerne bedre.

- Vi kan måske fremadrettet gøre noget, så de kan klare sig bedre. Det vil vi se på. Vi tager et møde med producenten. Vi vil jo gerne have, at strandsæsonen varer så længe som muligt, siger John Mogensen.

- Gribskov Kommunes badebroer er i øvrigt sluppet billigt. Mange af de private broer ligger hen ad stranden.

John Mogensen opfordrer til, at man hjælper de private grundejere med at fjerne brædder fra standen.

- Man kan lægge dem op ved den nærmeste container, så tager vi det derfra.

Vinden har blæst ca 25 meter/sek og der har været vandstand på en meter over det normale - det er dette, som badebroerne har haft svært ved at tage.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede