17. juli 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Attendo ville gerne hurtigere ud af Gribskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Attendo ville gerne hurtigere ud af Gribskov
Gribskov - 19. juni 2018 kl. 16:37
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Kommunes byråd har besluttet at opsige samarbejdet med Attendo om hjemmepleje til kommunens borgere. Beslutningen kommer på baggrund af de seneste par måneders svære samarbejde mellem Attendo og kommunen:

- I Attendo er vi enige med kommunen i, at samarbejdet bør afsluttes, og vi så i virkeligheden gerne, at kommunen opsagde aftalen hurtigere, end hvad de med denne beslutning lægger op til. Der er lang tid til december 2019, lyder det fra regionschef Dorte Dahl i en pressemeddelelse.

- Gribskov Kommune har vist sig som en samarbejdspartner, der mangler fokus på kerneopgaven; at levere god og ordentlig service til borgerne. Vi har en stærk faglighed i Attendo, som kommer til udtryk i bl.a. København, Greve og Kolding, hvor vi leverer hjemmepleje, og hvor samarbejdet fungerer rigtig godt.

Attendos budskab om, at kommunen bør opsige samarbejdet med det samme og ikke vente til december 2019 handler i høj grad om at beskytte Attendos medarbejdere, står der videre i pressemeddelelsen:

- Vores medarbejdere er faglige spydspidser, som hver dag er oprigtigt optagede af at hjælpe borgerne. De seneste måneders debat om samarbejdet har betydet, at medarbejderne ikke har fået arbejdsro, hvilket ikke er i orden. Vores medarbejdere er dedikerede til deres arbejde og fortjener respekt for deres indsats og faglighed, ligesom de fortjener et sundt arbejdsmiljø.

Attendo er, skriver de, særligt forundrede over, hvor lidt Gribskov Kommune har reageret på forsøgene på dialog omkring de udfordringer, de har oplevet i hjemmeplejen:

- Vi har fx gentagne gange gjort opmærksom på problemerne med faktureringssystemet, at kommunens dokumentationssystem ikke virker optimalt, som Styrelsen for Patientsikkerhed også har påpeget, at de beskrevne indsatser i Gribskov ikke modsvarer de seneste par års opgaveglidning mellem region og kommune og at rehabiliteringsindsatsen ikke er tilpasset efter den er gået fra projekt til drift. Vi har kontinuerligt søgt dialogen med kommunen men ikke oplevet, at de har ønsket at finde løsninger i samarbejde med os, siger Dorte Dahl.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk