26. juli 2021
- Med det vi i dag ved om forholdene på Havregården, ville vi gerne have haft en tættere dialog med Socialtilsynet tidligere i forløbet, lyder det fra tilsynschef hos Arbejdstilsynet. Foto: Allan Nørregaard
- Med det vi i dag ved om forholdene på Havregården, ville vi gerne have haft en tættere dialog med Socialtilsynet tidligere i forløbet, lyder det fra tilsynschef hos Arbejdstilsynet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansatte magtede ikke elever på kostskole: Tilsyn vidste besked i flere år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ansatte magtede ikke elever på kostskole: Tilsyn vidste besked i flere år
Gribskov - 14. juni 2021 kl. 04:09
Af Anna Hjortsø

Elever, der skader sig selv, truer med at slå en medarbejder ihjel, trusler om tæskehold, misbrug og handel med hårdere stoffer. Og børn, der - med ledelsens egne ord - »har det rigtigt skidt og bryder sammen«.

arrow Læs også: Jurister skal nu vurdere sag mod eks-forstander

Den seneste tid har vi på avisen dykket ned i, hvordan de forskellige tilsynsmyndigheder ikke opdagede de massive problemer med seksuelle overgreb, grov mobning, vold, stofmisbrug og selvmordsforsøg, der fandt sted blandt eleverne på den nu lukkede kostskole Havregården.

På baggrund af efterårets afsløringer er et centralt spørgsmål: Hvordan det kunne blive ved i flere år?

I denne artikel kigger vi nærmere på Arbejdstilsynets rolle i sagen via en aktindsigt i besøgsrapporter, påbud og andre dokumenter. Havregården, der lukkede ved årsskiftet, var godkendt til at optage børn med lette vanskeligheder, men Arbejdstilsynet havde allerede i 2014 og i 2016 talt med medarbejdere, der gav udtryk for, at de ikke var klædt på til at håndtere elevernes problematikker.

Og medarbejderne havde ret, konkluderede Socialtilsynet i slutningen af forløbet: Skolen tog elever ind, som den ikke var godkendt til.

Tilsyn på Havregården
  • På det seneste har vi afdækket, hvordan de massive problemer med seksuelle overgreb, grov mobning, vold, stofmisbrug og selvmordsforsøg på kostskolen Havregården gik under myndighedernes radar.
  • Først i 2019 satte Socialtilsyn Hovedstaden skolen under skærpet tilsyn. Tilsynet har forklaret, at der ikke tidligere havde været alarmklokker, der ringede. Hverken skolens medarbejdere eller ledelse fortalte tilsynet om forholdene – en af årsagerne er, at de ansatte havde mistillid til hinanden og til ledelsen ifølge Socialtilsynet. Fremover vil tilsynet i højere grad veksle mellem gruppesamtaler og individuelle samtaler på tilsynsbesøg.
  • Når det kommer til tilsynet med kostskolens ledelse, faldt det mellem to stole, har det vist sig. Ansvaret for tilsynet med ledelsen lå hos Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) efter en lovændring i 2016, men for alle andre typer tilbud gælder det fortsat, at Socialtilsynet har ansvaret. Sagen har medført ændrede procedurer for STUK, og i et koordinationsforum skal tilsynsmyndighederne i fællesskab nu afklare nærmere, hvordan ansvaret med kostskolers ledelse fordeler sig.
  • Den daværende forstander Morten Ulrik Jørgensen blev i slutningen af sidste år meldt til politiet af Socialtilsyn Hovedstaden for blandt andet ydmygelse af et barn på skolen og forsømmelse af sin skærpede underretningspligt. Politiet efterforsker stadig sagen.
  • I en politisk aftale fra foråret fremgår det, at Socialtilsynet og samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder skal styrkes, bl.a. på baggrund af sagen om Havregården. I aftalen fremgår det også, at kostskoler får skærpet deres oplysningspligt. Det udmøntes i et lovforslag, der forventes fremsat til efteråret.

Men Arbejdstilsynet - som havde givet skolen påbud for at rette op på det dårlige arbejdsmiljø - orienterede ikke Socialtilsynet, som først i 2019 satte skolen under skærpet tilsyn.

- Vi havde en forestilling om, at Arbejdstilsynet ville give os besked, hvis de gav påbud af en sådan karakter, har Kristina Vang Jensen, tilsynschef for Socialtilsyn Hovedstaden, tidligere udtalt.

I perioden fra 2013 til september 2020 gav Arbejdstilsynet Havregården syv påbud i alt. Tre af dem blev givet i 2020 - efter Socialtilsynet havde henvendt sig til Arbejdstilsynet om problemerne på skolen. Tilbage står dog tre centrale påbud fra 2014 og i 2016, som Arbejdstilsynet ikke orienterede de sociale myndigheder om. Lad os se nærmere på, hvad Arbejdstilsynet vidste hvornår.

I 2014 har tilsynet samtaler med både ledelse og medarbejdere. Her fortæller medarbejderne, at de dagligt oplever verbale overfusninger fra eleverne - såsom »hold fingrene fra mig pædofile stodder«, og at eleverne har en grænseløs og grænseoverskridende adfærd. En medarbejder siger, at »vi rammes af ord«.

Kostskolens ledelse fortæller tilsynet, at elevgruppen har ændret sig de seneste år, og at eleverne er mere »hårdkogte«. Ledelsen oplyser også, at man »som medarbejder skal kunne tåle, at der bliver sagt fuck dig, eller at der vælter en stol«.

Elever gik med kniv

Ifølge flere medarbejdere, finder der på dette tidspunkt også verbale trusler sted. Elever har for eksempel sagt, at »du skal passe på - jeg ved, hvor du bor« og »du skulle kraftedeme have nogle tæsk«. Endvidere reagerer eleverne også fysisk: Ifølge ledelsen har en elev i afmagt bidt og sparket en lærer, da læreren gik mellem to elever, der havde en fysisk konflikt.

Medarbejderne fortæller blandt andet, at nogle elever går med kniv, og at en elev - som del af en konflikt med andre elever - hentede en køkkenkniv, hvor medarbejderen måtte stoppe eleven. Dertil er der eksempler på, at elevernes forældre har været vrede og truende over for medarbejderne.

Børn bryder sammen

Daværende forstander Morten Ulrik Jørgensen informerer tilsynet om, at »Der er en belastning på medarbejderne af børn, der har det rigtigt skidt og bryder sammen,« som Arbejdstilsynet formulerer det.

Derudover føler medarbejderne heller ikke, at de har de rigtige forudsætninger for at give eleverne den rette hjælp - hvilket hænger tæt sammen med elevernes meget forskellige behov.

Det fremgår nemlig af dokumenterne, at medarbejderne ikke føler, at de kompetencemæssigt er klædt på til at håndtere bredden af elevsammensætningen, fx ift. nogle af børnenes diagnoser. Børnene har ifølge ledelsen diagnoser som ADHD, OCD, angst og spiseforstyrrelse.

»Der er f.eks. nogle af elevernes diagnoser, de ikke føler sig tilstrækkeligt vidende om i forhold til at kunne tolke og agere hensigtsmæssigt i relationen til eleven,« oplyser medarbejderne til tilsynet.

Ifølge nogle af skolens lærere, giver den meget inhomogene elevgruppe også vanskelige vilkår for undervisningen.

Forstander Morten Ulrik Jørgensen skriver bl.a. i et høringssvar til arbejdstilsynet om ovenstående beskrivelse af forholdene, at: »Vi oplever ikke de nævnte episoder som et billede af dagligdagen, men som en opsummering af kritiske episoder over lang tid. Dette gør dem dog ikke mindre alvorlige«. Hertil præsenterer han tiltag, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Ikke desto mindre giver tilsynet Havregården et påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler og at sikre, at høje følelsesmæssige krav ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Selvskadende elever

I februar 2016 giver Arbejdstilsynet atter to påbud til skolen, der - ligesom sidste påbud - handler om at sikre, at høje følelsesmæssige krav ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed samt at forebygge risikoen for vold og trusler.

Det fremgår af sagens dokumenter, at ledelsen orienterer tilsynet om, at der er elever, der skader sig selv. I flere tilfælde har elever skåret i sig selv, og »medarbejderne oplyser, at der løbende er elever, som de er bekymrede for«. De nævner i den forbindelse, at eleverne kan have psykiske eller psykiatriske problemer, som de ikke er klædt på til at håndtere.

Et eksempel er en elev, der giver anledning til bekymring: Eleven havde fortalt, at hun så forskellige ting, og havde sagt, at hun ville stikke en anden med en saks.

Det fremgår også, at flere elever havde et hashmisbrug, og at der var en periode med misbrug og handel med hårdere stoffer blandt eleverne.

Truede med tæskehold

Medarbejderne beretter igen om grænseoverskridende ytringer fra elever såsom »Jeg penetrerer dig med et kosteskaft« og voldelige episoder, hvor en elev under en konflikt truer to medarbejdere med at ringe efter et tæskehold og sende det efter dem.

Andre gange har elever under en konflikt ringet efter unge udefra, der dernæst er dukket op på skolen. En elev har også truet med at smadre et vindue til et værksted for at tage en økse og slå en medarbejder ihjel, og en anden elev kastede en saks lige forbi en medarbejders hoved.

Dertil fortæller medarbejderne, at der er en opgave i, at beskytte eleverne mod hinanden - der er elever, der er bange for andre elever. Og der er fortsat udfordringer i klasseværelset, hvor der er eksempler på, at elever »obstruerer« undervisningen.

Fra skolens ledelse lyder det, at »der er medarbejdere, der ikke er klædt på til at håndtere den børnegruppe, man har med at gøre på Havregården«.

Frederiksborg Amts Avis har spurgt Arbejdstilsynet, hvorfor tilsynet ikke orienterede andre relevante myndigheder om deres kendskab til disse forhold på kostskolen.

I et skriftligt svar fra tilsynschef Peter Andreas Madsen, lyder det:

- Når Arbejdstilsynet ikke har fundet anledning til at indberette påbuddene fra 2014 og 2016 til Socialtilsynet, skyldes det, at Arbejdstilsynet, på tidspunktet for disse konkrete påbud, under tilsyn havde fokus på forhold i arbejdsmiljøet og ikke har vurderet, at eleverne på stedet åbenlyst mistrivedes som følge af forholdene på stedet i en sådan grad, at der skulle ske indberetning, skriver han og bemærker desuden, at tilsynet alarmerer andre tilsyn om en bekymring efter en konkret vurdering.

Påvirkede eleverne

Tilsynschef Peter Andreas Madsen skriver videre, at tilsynet gerne ville have haft en tættere dialog med Socialtilsynet - med den viden, som man har i dag.

- Det viser sig efterfølgende, at de konstaterede problemer ikke alene påvirkede medarbejdernes, men også elevernes trivsel negativt. Arbejdstilsynet har ansvar for og kompetencer til at føre tilsyn med de ansattes forhold, mens Socialtilsynet har fokus på elevernes forhold. Med det vi i dag ved om forholdene på Havregården, ville vi gerne have haft en tættere dialog med Socialtilsynet tidligere i forløbet.

Vi har også spurgt Arbejdstilsynet, om sagen har givet anledning til ændrede procedurer.

- På baggrund af erfaringerne med Havregården har Arbejdstilsynet, Socialtilsynet, Socialstyrelsen og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet indgået et samarbejde. Samarbejdet udføres i et koordinationsforum, hvor vi bl.a. drøfter udveksling af oplysninger mellem myndighederne med henblik på at forebygge lignende sager, svarer tilsynschefen.

I en politisk aftale fra foråret fremgår det, at samarbejdet mellem myndighederne skal sikres, og Socialtilsynet forpligtes til at videregive relevante oplysninger om bekymrende forhold og om tilsynsmæssige skridt til andre tilsynsmyndigheder. Men det er endnu ikke afgjort, om lignende skal gøre sig gældende for tilsyn som Arbejdstilsynet - det skal afsøges, fremgår det af aftalen.

arrow Flere svigtede børn vil søge erstatning
14. juni 2021 kl. 21:01 Opdateret: kl. 15:49
arrow Politiet har efterforsket politiker i syv måneder
18. maj 2021 kl. 21:04 Opdateret: kl. 14:46
arrow Politikere efter Havregården: Kostskolers pligt skal skærpes
18. maj 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:55
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022