4. december 2020
Bent Hansen blev atter kåret som Venstres spidskandidat onsdag aften. Foto: Jan F. Stephan.
gallery icon

Se billedserie

Bent Hansen blev atter kåret som Venstres spidskandidat onsdag aften. Foto: Jan F. Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anden gang var lykkens gang for Bent Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anden gang var lykkens gang for Bent Hansen
Gribskov - 28. oktober 2020 kl. 21:23
Af Camilla Nissen

Trods coronarestriktioner lykkedes det onsdag aften for Venstre i Gribskov at få valgt partiets spidskandidat til næste års kommunalvalg. Det blev Bent Hansen, der efter to afstemningsrunder trak flest stemmer ved opstillingsmødet, der fandt sted i Helsingehallerne - hvor der var god plads mellem medlemmerne, selvom 122 var mødt op.

- Tillykke igen. Det har vi jo prøvet før, sagde formand for Venstre i Gribskov, Christina Lund, da resultatet stod klart - med henvisning til, at han også i februar blev valgt som spidskandidat.

Men en rum tid efter opstillingsmødet kom det frem, at der - på grund af en teknisk fejl, hvor medlemmer, der ikke var berettiget til at stemme, alligevel havde stemt - var nødvendigt at lave en ny valghandling. Peter Agerbo afslørede sågar i sin tale onsdag aften, at det var ham, der havde påpeget denne fejl.

- Tak for opbakningen. To afstemninger var nok denne gang. Og tak til de tre andre kandidater for kampen, sagde Bent Hansen i en kort takketale. Undervejs har han ikke lagt skjul på, at det har været en underlig situation at gå og vente på en ny valghandling.

- Nu har jeg noget at leve op til, når jeg er valgt to gange. Så nu skal vi i arbejdstøjet, lød det uddybende til Frederiksborg Amts Avis.

Udover byrådsmedlem Bent Hansen, stod valget mellem Poul-Erik Høyer, olympisk guldvinder i badminton og tidligere byrådsmedlem, optiker Michael Bruun, der også tidligere har været i byrådet, samt Peter Agerbo, der indtil fornylig var webmaster for Venstre i Gribskov. De holdt alle fire en tale før afstemningen, hvor de hver især forsøgte at overbevise de mange venstremedlemmer om, at det netop var dem, der var den rette til posten.

Stiller op til byrådet

Siden første opstillingsmøde var corona for alvor kommet til Danmark, og det trak ud med at finde en ny dato. I mellemtiden valgte Poul-Erik Høyer også at melde sig som kandidat på opfordring fra gruppeformand i Venstres byrådsgruppe, Birgit Roswall. Natasha Stenbo Enetoft havde omvendt trukket sig og meddelt, at hun pegede på Poul-Erik Høyer som hendes foretrukne kandidat.

Efter det stod klart, at Poul-Erik Høyer ikke fik stemmer nok til at blive partiets spidskandidat, fortalte han til Frederiksborg Amts Avis, at han stiller op til byrådet.

- Jeg bakker op om Bent - og jeg stiller op til byrådet. Det vigtigste er Venstre. Det er også derfor, jeg stiller op. For at gøre noget godt for partiet, sagde han og gjorde klart, at han ikke var ked af nederlaget.

I første afstemningsrunde fik to kandidater, Michael Bruun og Peter Agerbo 20 stemmer, mens Poul-Erik Høyer fik 23 og Bent Hansen 59. I anden runde fik Bent Hansen 62 stemmer og således majoriteten af stemmerne.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?