23. februar 2019
Linda Jensen fra Græsted ser bekymret til, da Theo får taget blodprøvet.
gallery icon

Se billedserie

Linda Jensen fra Græsted ser bekymret til, da Theo får taget blodprøvet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle kæledyr har ret til hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle kæledyr har ret til hjælp
Gribskov - 12. januar 2019 kl. 10:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Camilla Nissen
Katten Theo på 13 år sidder trygt hos sin »mor« Linda Jensen, som har taget ham med til dyrlæge denne fredag formiddag. Det er dog ikke en hvilken som helst dyrlæge, men Dyreværnets mobile dyreklinik Frynseklinikken, der i dag gør stop hos Frivilligcenter Helsinge. Klinikken tager i mod de dyr, hvor ejerne enten af økonomiske eller fysiske årsager har svært ved at få dyrene til en almindelig dyrlæge. Og allerede før ti, hvor klinikken åbner, er flere hunde og katte og deres ejere på plads ved frivilligcenteret. Linda Jensen er kommet med Theo for at få den undersøgt for nogle epileptiske anfald, den har fået af og til, det seneste halve år.

arrow Læs også: I kø for at få tjekket pulsen

- Han skal have taget nogle blodprøver. Han får nogle epileptiske anfald, hvor han bliver konfus. Så hvis der er noget, vi kan gøre, vil vi gerne finde ud af det. Og så opdagede jeg det her tilbud. Det betyder meget for os, da det godt kan være dyrt med blodprøver, fortæller Linda Jensen, der også har sin kæreste Morten og deres to hunde med.

Frynseklinikken har eksisteret siden 10. april sidste år, og har allerede behandlet 850 dyr, fortæller dyrlæge i den mobile klinik, Pia Nielsen.

- Dyreværnets mål er at hjælpe alle dyr i Danmark til et godt liv og hjem, siger hun og fortæller, at ét af mottoerne er, at hver en pote gælder.

- Vi tager i mod kæledyr fra folk, som af økonomiske eller fysiske årsager ikke selv kan tage til en almindelig dyrlæge, uddyber veterinærsygeplejerske Sofie Pless.

Klinikken med de to ombord kører i hele landet, i næste uge ruller den for eksempel til Randers og Vejle, og gør stop hos steder som varmestuer, herberger, ældrecentre og væresteder, hvor målgruppen typisk opholder sig. Dyrene, de tilser, er primært hunde, katte, kaniner og enkelte gnavere. Primært behandles dyrene for ting, som giver nedsat livskvalitet - såsom dårlige tænder, dårlig hud og problemer med ørerne.

- Vi fjerner små kræftknuder, tager blodprøver og håndterer tandproblemer hver dag. Vi ser mest nedsat trivsel hos dyrene, siger Pia Nielsen, der fortæller, at det faktisk er muligt i yderste indstans at lave en akut operation i den lille klinik.

Behandling af dyr i den mobile klinik er som udgangspunkt ikke gratis.

-De må betale, hvad de kan. Ellers må de udskyde betalingen til næste uge, eller de kan melde sig ind i Dyreværnet. Det er også muligt at betale i rater. Vi tager i mod ethvert beløb, også selvom det er en tier fra lommen. Men vi skal heller ikke lade os udnytte eller udkonkurrere andre dyrlæger, siger Pia Nielsen.

arrow Kom indenfor hos Dyreværnet
27. august 2018 kl. 11:56 Opdateret: kl. 16:10
arrow Mobil dyreklinik kommer til Skælskør
18. maj 2018 kl. 06:39 Opdateret: kl. 14:30
arrow Billedserie: Udsatte og hjemløse strømmede til med kæledyr
24. april 2018 kl. 18:40 Opdateret: kl. 18:40

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk