20. januar 2019
Nytårsmaden 2016/17 til Gribskovs ældre borgere.
Nytårsmaden 2016/17 til Gribskovs ældre borgere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældres nytårsmad: - Det ligner sgu svinefoder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældres nytårsmad: - Det ligner sgu svinefoder
Opdateret 04. januar 2017 kl. 11:02
Gribskov - 02. januar 2017 kl. 11:09
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov kommunes ene leverandør af mad til ældre hjemmeboende, Det danske Madhus, er kommet i en shitstorm på facebook efter sin nytårsservering.

arrow Læs også: Ikke mere frit valg på ældremad i Gribskov

»Det ligner sgu svinefoder«, lyder det blandt andet om den nytårsservering af hamburgerryg, kålpølse, flødestuvet grønkål, brune og hvide kartofler - det er den, man får, hvis man ikke bestiller fra menuen.

Henrik Solkær, adm. direktør, forsvarer Det danske Madhus mad:

- Vi tager altid feedback alvorligt og bruger den som basis for at forbedre os. Hvad er det egentlig, vi ser her. Mange facebookbrugere bliver provokeret af billedet - og det kan handle om mange ting. Denne nytårsret er måske egentlig en egnsret - men man kunne fra menuen have valgt for eksempel kogt torsk. Det her er en menu til småtspisende, og hvis der er for meget mad til en småtspisende, mister man appetitten. Maden her smager rigtig godt, råvarerne er gode, velsmagende og af høj kvalitet - de brunede kartofler ser måske lidt kedelige ud, men smager godt - når der er så mage følelsesladede opfattelser ser jeg det som en frustration omkring velfærdssamfundet generelt herunder også seniormad. Generelt er det sådan, at mad i en bakke er mindre pænt end en anretning på en tallerken. Hvis man lagde det der er i bakken, over på en tallerken med en rødbede eller to, ville man have et rigtig godt måltid. Vi tilbyder alle, der vil være kunder at få maden gratis i fire dage - og har talt om, at det også skulle gælde for pårørende.

71 har fået leveret varm mad fra Madhuset i Gribskov - 38 har fået den pågældende ret, tre har selv valgt den, 35 fik den, fordi de ikke har valgt de andre.

Pia Foght, S, medlem af social og sundhedsudvalget er rystet over den kvalitet, der fremgår af det billede, som cirkulerer på facebook.

- Jeg blev rigtig rystet - igen. Men ved ikke rigtig, om jeg er forbavset - men der er så også det, at man får jo det, man betaler for. Og maden til de hjemmeboende borgere er jo blevet vundet i udbud ved nogle skarpe priser. Vi kommer til at gå til valg på hjemmepleje - at man slet ikke har noget kommunalt, man kan kontrollere og udvikle - det er slet ikke ok.

Billedet af maden som ligger på nettet er ikke almindelig ældremad men til småtspisende - og den skal være ekstra lækker og indbydende og sund, så de får ekstra lyst og får flere kalorier. Det bilede rystede mig. Jeg vil tage det op social-. og sundhedsudvalget - hvordan det ser ud med maden til hjemmeboende. Det her er heller ikke økonomi - prøv at overvej, hvad det koster i genindlæggelser og andet, når vi ikke gør det optimale.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i morgen

arrow Facebook: Kommentarer - Ældremad er en skandale
02. januar 2017 kl. 16:12 Opdateret: kl. 16:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk