18. november 2017
- Vi henviser gerne kunder til andre butikker, hvis ikke vi lige selv har en vare, som de søger, siger Henrik Magelund. Foto: Henrik Magelund
gallery icon

Se billedserie

- Vi henviser gerne kunder til andre butikker, hvis ikke vi lige selv har en vare, som de søger, siger Henrik Magelund. Foto: Henrik Magelund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets mest kreative by er fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets mest kreative by er fundet
Gribskov - 07. november 2017 kl. 03:47
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stolthed og samarbejde. Det er to begreber, der kendetegner Gilleleje, og nu gør byen fortjent ti at bære titlen »Årets Kreative By«. Det er en pris, som det private analyse- og konsulentfirma Retail Institute hvert år uddeler til en by, som har gjort en særlig indsats for at fremme udviklingen i byen. Den udvikling ser man nu i Gilleleje, fordi erhverv og kulturliv har forstået at samarbejde, siger direktøren i Retail Institute Bruno Christensen til Frederiksborg Amts Avis.

- Samarbejdet omfatter alt og alle, lige fra dem, der bygger husene, til fiskerne og andre erhverv, detailhandlerne og ikke mindst de aktive inden for kulturlivet, som man har set det med Kulturhavn Gilleleje. Det trækker folk til, siger Bruno Christensen.

- Stoltheden mærker man, når man snakker med både borgerne og de handlende. De fortæller med stolthed gæsterne, hvad de bør besøge, når de er i Gilleleje - eller hvor de kan gå hen og købe noget specielt, siger Bruno Christensen, som har været i Gilleleje flere gange for at vurdere udviklingen i byen, siger Bruno Christensen.

Tirsdag 14. november overrækkes prisen til formanden for Gilleleje Handels og Turistforening Henrik Magelund.

- Jeg modtager den selvfølgelig på hele byens vegne, og er stolt af den. Prisen kan betyde, at endnu flere vil være interesseret i at investere i Gilleleje, eller få endnu flere til at besøge byen eller at søge efter bolig i området. Selv om de vælger at slå sig ned uden for byen, vil det give et loop i den rigtige retning, siger Henrik Magelund.

- Prisen kan ses som en fortsættelse af den anerkendelse, da Dansk Natur- og Kystturisme skulle hædre god byer. Her deltog vi i 2013-2015. Det første år landede vi som nummer syv. Det næste som nummer tre, og i 2015 blev vi nummer ét. Det satte en proces i gang blandt alle indehavere af caféer, restauranter og butikker om at gøre en indsats. I butikkerne er vi ikke bange for at henvise kunder til andre butikker, hvis vi ikke lige selv har varen, og vi er heller ikke bange for at fortælle for eksempel turisterne, hvad de kan besøge, når de nu er her, eller næste gang de kommer. Hver gang vi kan få en turist til at blive bare en halv time længere i byen, er der nogen, som har indtægter på dem. Det er det samme, som man opnår i kraft af Bakkefesterne, Gillelejefestivalen, vores operakoncerter og andre store arrangementer. Vi er glade for at hjælpe hinanden, siger Henrik Magelund til Frederiksborg Amts Avis.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk