Traditionen tro bliver mountainbikeløbet Heino Fall Race afholdt i midten af november i Tisvilde Hegn. Dagen for løbet falder i år på søndag 15. november, hvor mountainbikerytterne kan se frem imod at skulle køre den klassiske rute på enten 24 eller 45 kilometer.
- Vi vil gøre alt for at afholde det og opfordrer folk til at holde øje med hjemmesiden i tilfælde af, at vi bliver nødt til lave ændringer. Vi tilpasser os selvfølgelig regeringens retningslinjer og sørger for at arrangementet bliver afholdt på en coronavenlig måde, fortæller stævneleder Rolf Valery ifølge en pressemeddelelse.
Grundet situationen med coronavirus har arrangørerne Tisvilde Hegn Orienteringsklub været nødsaget til at indføre et maksimum deltagerantal på 500. Deltagerne kommer til at starte i mindre startgrupper over en længere tidsperiode end normalt, og de må samtidig undvære stævneplads og det traditionelle kagebord, der plejer at blive tilbudt.
Tilmelding til Heino Fall Race er åben indtil den 3. november. Alle kan deltage uanset alder og niveau.
Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her