27. november 2020
En 74-årig mand er kendt skyldig i drab på murermester og tidligere politiker Poul Erik Schwærter. Foto: Karl Erik Frederiksen.
En 74-årig mand er kendt skyldig i drab på murermester og tidligere politiker Poul Erik Schwærter. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 74-årig dømt for drab på eks-politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

74-årig dømt for drab på eks-politiker
Opdateret 17. januar 2020 kl. 12:05
Gribskov - 17. januar 2020 kl. 11:57
Af Camilla Nissen

Den 74-årige mand, der skød den tidligere lokalpolitiker Poul Erik Schwærter i ryggen 11. marts sidste år, er fredag ved Retten i Helsingør blevet fundet skyldig i manddrab. Han er fritaget for straf, da han ifølge mentalerklæringen var sindssyg i gerningsøjeblikket, men retten har bestemt, at han skal anbringes på ubestemt tid. Den dømte opsøgte Poul Erik Schwærter i hans soveværelse på gården i Nellerød ved Helsinge, hvorefter han skød ham på klos hold i ryggen med det haglgevær, han havde taget med sig hjemmefra. Poul Erik Schwærter døde kort tid efter.

arrow Læs også: Nægter sig skyldig i drab på murermester

- Du skal anbringes på psykiatrisk afdeling, og der er ingen længstetid. Domsmandsretten er enige om, at du er skyldig i drab i denne sag. Du er dømt for at have gjort, hvad der står i anklageskriftet. Vi har lagt særlig vægt på, at du tog ud til Poul Erik Schwærter med gevær og patroner, og at du gik op på førstesalen, hvor du inden for få minutter skød Poul Erik Schwærter i ryggen på kort afstand. Vi kan lægge til grund, at han afgik ved døden efter kort tid, og at skuddet var dødsårsagen. Du må have set indset, det var overvejende sandsynligt, at han ville afgå ved døden, sagde dommer Mette Frimodt Hansen.

Dermed er domsmandsretten enig i senioranklager Bente Schnacks påstand. I sin procedure gjorde hun klart, at der ikke kunne herske nogen som helst tvivl om, at der var ført bevis for, at den dømte var skyldig i manddrab på sin tidligere ven.

- Det er ubestrideligt, at han objektivt har skylden for Poul Erik Schwærters død. Tiltalte har selv forklaret, at det var ham, der skød, og der er en række vidner, som godt nok ikke så og overværede episoden, men som var så tæt på, at de har fortalt om begivenhederne. Så vi kan lægge til grund, at tiltalte skød Poul Erik Schwærter helt tæt på med et haglgevær. Det er helt ubestrideligt, sagde senioranklageren.

I sin procedure gjorde Bente Schnack desuden gældende, at hun mener, den dømte havde planlagt at skyde Poul Erik Schwærter, da et polsk ægtepar, som er medhjælpere på gården, i retten har forklaret, at de to dage før drabet havde mødt den dømte i et byggemarked.

- De forklarede begge, at (den dømtes navn) havde sagt, at »på mandag er chefen død.« Det tyder på, at der er tale om, at der var en vis planlægning. Hvad der præcis gik forud, kan vi ikke sige med 100 procents sikkerhed, men han blev skudt på klos hold, sagde anklageren, som også slog fast, at der ikke kunne være tvivl om forsættet.

- Når man skyder en mand på tæt hold, må man forvente, at man dør af det. Det ved tiltalte godt, han er en erfaren jæger, sagde hun.

Forsvarer Esben Skjernov slog omvendt i sin procedure på, at den tiltalte burde frifindes for manddrab, da han ikke havde det nødvendige forsæt.

- Han kan erkende en stor del af de faktiske omstændigheder, men kun at have begået grov vold ved at skyde i retning mod Poul Erik Schwærter for at skade ham.

- Man må gå ud fra, de har en dialog i soveværelset, og det bliver dråben, der får min klient til at træffe den frygtelige beslutning at bruge sit jagtgevær, sagde forsvareren, som også kom ind på sin klients uligevægtige sindstilstand i gerningsøjeblikket og tiden op til.

Den tiltalte har ikke ønsket at forklare sig i retten, men i grundlovsforhøret fortalte den tiltalte, at han i mange år haft en sag om en forurenet grund, som han mente, at hans gamle ven Poul Erik Scwærter kunne have løst med et pennestrøg ved hjælp af sine politiske forbindelser. Han følte sig svigtet. Der var altså kommet splid imellem de tidligere venner.

- Han mente, Poul Erik kunne gøre noget for at hjælpe ham med forureningen på hans grund. Det kunne han ikke. Om han så havde været borgmester, kunne han ikke have gjort noget, sagde Poul Erik Schwærters enke om dette, da hun vidnede i retten tirsdag.

arrow - Jeg har skudt en mand
14. januar 2020 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:52
arrow Drab på murermester for retten
10. januar 2020 kl. 04:10 Opdateret: kl. 21:11
arrow Mange fulgte drabsoffers sidste færd
22. marts 2019 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:45
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?