24. oktober 2021
Esrum Klosters solide mure lægger igen rammer til en fejring af øllet. Pressefoto
Esrum Klosters solide mure lægger igen rammer til en fejring af øllet. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 50 bryggerier stiller op til ølfestival på Esrum Kloster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50 bryggerier stiller op til ølfestival på Esrum Kloster
Gribskov - 23. september 2021 kl. 19:47

"Efter et skrækkeligt 2020, hvor vi aflyste vores ølfestival, er vi nu glade for at invitere tørstige, nysgerrige gæster indenfor igen til Nordsjællands hyggeligste ølfestival - hvis vi selv skal sige det."

Sådan lyder den glade melding i en pressemeddelelse fra Esrum Kloster, der inviterer til ølfestival fredag 24. september kl. 15-20 og lørdag 25. september kl. 11-20.

Cirka 50 forskellige bryggerier vil være repræsenteret på ølfestivalen.

Her kan man kan blandt andet møde brygmestrene fra danske nano- og mikrobryggerier, smage deres øl og få en snak om humle, gær, smagstilsætninger og meget andet.

Og svinger man forbi håndbryggerne, som deltager på ligefod med de etablerede bryggerier, smager man med garanti noget, man ikke har smagt før.

Her kan både den garvede brygger og den nysgerrige ølaspirant blive klogere på typer af øl og selve ølbrygningen. I Klosterøl-afdelingen deler fagkyndige ud af viden og smagsprøver på Klosterøl fra hele verden - Belgiske trappistøl, polsk munkebryg og øl brygget efter historiske opskrifter.

Konkurrence for håndbryg
Bliver man sulten, kan man gå om bord i udendørs madboder eller slå sig ned i ølcafeen, der serverer øllede retter - hvor man med garanti får gris på gaflen.

Lørdag eftermiddag kåres 'Årets Klosterøl' - bedømt af anerkendte fagpersoner.

Som noget særligt i år, bliver det en konkurrence udelukkende for håndbryggerne, og vinderen får mulighed for at brygge sin vinderøl på mikrobryggeriet Skands.

De Danske Ølentusiaster udpegede i efteråret 2017 Esrum Kloster som modtagere af den regionale ølpris som tak for den engagerede indsats for mangfoldigheden og spændvidden i øllets verden. jesl

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?