10. december 2018
Reflekspælene har fået en hård medfart på Tingbakken.
gallery icon

Se billedserie

Reflekspælene har fået en hård medfart på Tingbakken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 200 reflekspæle mejet ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

200 reflekspæle mejet ned
Gribskov - 21. november 2018 kl. 09:43
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Hvem mon der har været så »uheldig« at ramme stort set samtlige kantpæle på Tingbakken over 250 meter? Pælene er vigtige for skolebørn og andres sikkerhed, da pælene markerer adskillelsen mellem kørebane og cykelsti.«

Sådan indleder Gribskov Kommune et opslag på Facebook.

Her skriver kommunen også, at den ikke har nogen forsikring og derfor håber, at den eller de personer, der har givet pælene den hårdhændede behandling, melder sig på banen, så vedkommendes forsikring kan dække de cirka 40.000 kroner, det vil koste at reparere skaderne.

I alt 200 pæle med reflekser til at forbedre trafiksikkerheden, er blevet ødelagt.

- Vi ved jo ikke, om det er hærværk, men det er sjældent, vi har set så lang en strækning, hvor der er kørt kantpæle ned. Det er vi kede af. Det er et helt nyt anlæg, som vi indviede i december sidste år, så vi er smadderærgerlige over, at det er sket. Det er jo skatteborgernes penge, der skal erstatte dem, siger Vibeke Meno, teamleder i Center for teknik og miljø.

Hun peger på, at man har fået positive tilbagemelder på det nye anlæg.

- Det giver trafiksikkerhed i forhold til skolen, så der var god grund til at lave det. Så vi skal have det ordnet igen, siger hun.

Nye pæle i denne uge

Indtil videre har man samlet de kantpæle op, der lå både på vejbanen og ude langs vejkanten.

- Der er også borgere, som har hjulpet med at lægge dem ind til side. Nu skal der fejes op, da der kan ligge plastikstykker, og så skal der monteres nye kantpæle, siger Vibeke Meno og fortæller, at det ikke er sådan lige til at skaffe 200 pæle, men man har fået hjælp fra Hillerød Kommune, hvilket betyder, at pælene kan sættes op i løbet af denne uge.

I øvrigt er pælene grønne og ikke hvide, da det er almindelig praksis, når de står langs en skovstrækning.

Sagen er meldt til politiet. Men hvis nogen har oplysninger om hændelsen, kan de også henvende sig til teamleder Vibeke Meno på kommunens hovednummer 72 49 60 00 eller mail vmeno@gribskov.dk.

Mange har kommenteret opslaget på Facebook, der også er delt over 50 gange.

De fleste er vrede over, at nogen har begået hærværk, og peger på, at man nok kunne have brugt de 40.000 kroner på noget andet.

Nogle af facebookbrugerne fortæller også, at de har været med til at fjerne kantpælene fra kørebanen, inden nogen kom til skade ved at køre over dem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk