16. oktober 2021
De kommuner, der har haft børn anbragt på Havregården, er ikke omfattet af erstatningskravet. Men også flere af disse har svigtet, siger børnenes advokat, Mads Pramming. Foto: Allan Nørregaard
De kommuner, der har haft børn anbragt på Havregården, er ikke omfattet af erstatningskravet. Men også flere af disse har svigtet, siger børnenes advokat, Mads Pramming. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18 tidligere Havregårds- elever kræver erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18 tidligere Havregårds- elever kræver erstatning
Gribskov - 24. september 2021 kl. 22:11
Af Nicklas Thorup Clausen og Claus Johansen

18 elever fra den lukkede kostskole Havregården i Smidstrup har nu rejst erstatningskrav mod Socialtilsyn Hovedstaden, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

arrow Læs også: Lukkede efter skandale: Nu får kostskole nyt liv

Det oplyser elevernes advokat, Mads Pramming, fredag til Frihedsbrevet. Han bekræfter over for Amtsavisen og udelukker ikke, at flere tidligere elever kan komme til.

- Vi har rejst kravet i dag, og vi har lavet en stævning, som vi har sendt afsted sammen med kravet, siger han og fortsætter:

- Jeg har udbedt mig et svar inden for 14 dage, men jeg ved selvfølgelig ikke, om de får brug for mere tid.

Kravet rejses efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 - som staten er bundet af - hvor det blandt andet lyder, at ingen må underkastes umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Advokat Mads Pramming har tidligere haft held til at få staten - der i sidste ende skal udbetale en eventuel erstatning - til at udbetale erstatning grundet netop overtrædelser af denne artikel.

- En meget god sag
For Mads Pramming er også advokat for blandt andet Godhavnsdrengene. Her fik 17 tidligere anbragte i februar 2021 udbetalt en erstatning på hver 300.000 kroner.

Og Pramming ser mange ligheder mellem de to sager. Han henviser blandt andet til, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) også tidligere har udtalt, at tilsynet med Havregården var for dårligt.

- Så jeg vurderer, at vi har en meget god sag, siger Mads Pramming.

Han fortæller, at stævningen, der følger med erstatningskravet er på 45 sider.

- Og bag det vedsender vi 400 siders bilag Det er bare essensen af de tusindvis af sider, vi har modtaget. For hvert barn har vi skullet indhente hele deres kommunale journaler og meget mere.

Sidste efterår kom det frem, at der blandt børnene, der boede på Havregården fandt seksuelle overgreb, vold, stofmisbrug og selvmordsforsøg sted. Men de alvorlige problemer på Havregården havde stået på i flere år.

Arbejdstilsynet havde i alt givet syv påbud fra 2013 til 2020, men først i 2019 kom Havregården under skærpet tilsyn af Socialtilsynet.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har også tidligere udtalt, at tilsynet med Havregården var for dårligt.

Flere har svigtet
Ifølge Mads Pramming er det Socialtilsyn Hovedstaden, der har udøvet det største svigt.

- Det er der ingen tvivl om, siger han.

For Arbejdstilsynets vedkommende gælder det, at man ikke har informeret Socialtilsynet om de påbud, Havregården løbende har fået.

STUK har ifølge Mads Pramming haft en forpligtigelse i og med, at Havregården har fungeret som skole.

- De har haft en forpligtelse til at sikre sig, at undervisningen var i orden. De er også blevet advaret undervejs, siger han.

De kommuner, der har haft børn anbragt på Havregården, er ikke omfattet af erstatningskravet. Men også flere af disse har svigtet, siger Mads Pramming:

- Man kan ikke udelukke, at der senere vil blive rejst krav mod dem, men ikke her i første omgang. Der er ingen tvivl om, at der er kommuner, der har fejlet helt vildt, men i første omgang har vi valgt, at pilen mest peger på dem, der har haft ansvaret for Havregården som institution, siger han.

Mads Pramming sammenfatter sagen med et enkelt spørgsmål:

- Hvordan kan det her sted, Havregården, som har været så frygteligt, eksistere i så mange år, uden nogen får det stoppet?

Behov for flere ressourcer
Jonas Fedder Witt, bestyrelsesformand på Havregården, siger, at han ikke kender til erstatningssagen i detaljer.

- Men generelt kan vi sige, at det er vigtigt, at tilsynet har muskler til at opdage de problemer, der måtte være, i tide. Det har jo ikke været tilfældet med os på Havregården. Der bliver jo arbejdet politisk på at forbedre tilsynene, og det er jo godt, siger Jonas Fedder Witt.

Det er også hans indtryk, at der har været mangel på samarbejde mellem de tilsyn, der har skullet holde øje med Havregården:

- De forskellige tilsyn har arbejdet meget silo-orienteret, så de har ikke kunnet dele informationerne. Det ville alle ønske, at de havde været bedre til. Der er behov for flere ressourcer til tilsynene, så de bliver bedre fremover, siger Jonas Fedder Witt.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi er fortsat ved at vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale mod Havregårdens tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen.

arrow Havregården får nyt liv: Det skal der være nu
16. september 2021 kl. 20:50 Opdateret: kl. 15:39
arrow Efter skandalen på Havregården: Nu vil han lave sin egen lokalliste
10. september 2021 kl. 21:01 Opdateret: kl. 15:34
arrow Jurister skal nu vurdere sag mod eks-forstander
05. juli 2021 kl. 04:10 Opdateret: kl. 18:09
Rejser du til udlandet i år?