22. februar 2019
Nu kommer der igen liv i de gamle hospitalsbygninger. Her ankommer de første flygtninge til stedet i september 2016. Året efter lukkede det som flygtningecenter. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Nu kommer der igen liv i de gamle hospitalsbygninger. Her ankommer de første flygtninge til stedet i september 2016. Året efter lukkede det som flygtningecenter. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 150 boliger og vandrehjem i nedlagt hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

150 boliger og vandrehjem i nedlagt hospital
Gribskov - 18. januar 2019 kl. 02:19
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lokal investor har skrevet betinget slutseddel om køb af Esbønderup Sygehus for at kunne gennemføre stort projekt med boliger og vandrehjem, skriver Frederiksborg Amts Avis fredag.

»En lokal investor med fingeren på pulsen.« Sådan omtaler statens ejendomsselskab Freja den person eller det firma, som nu har skrevet slutseddel om køb af sygehuset i Esbønderup. Det er i følge en pressemeddelelse fra Freja investorens ønske at omdanne det gamle sygehus til mellem 120 og 150 boliger, samt at etablere et vandrehjem med kursusfaciliteter og at benytte en del af arealet til et kontorfællesskab, som forskellige firmaer skal kunne leje sig ind i.

- Det er helt rigtigt. Det er mine planer, siger indehaveren af det firma, som har indgået aftalen med Freja, til Frederiksborg Amts Avis.

- Men handlen er betinget af, at mine planer kan godkendes af Gribskov Kommune, og at der kan vedtages en ny lokalplan. Jeg har indsendt ansøgningen til Gribskov Kommune, og jeg har også indledt en dialog med kommunen, men indtil jeg har sikkerhed for, at projektet kan gå igennem, vil jeg foreholde mig retten til at forblive anonym over for offentligheden, siger han.

- Det bliver ikke mig selv, der frem over skal stå for kontakten til kommunen. Den opgave har jeg fået et eksternt firma til at påtage sig, siger den anonyme køber.

Den pågældende driver i øvrigt selv et firma i byggebranchen, og han har også tidligere købt andre større ejendomme og omdannet dem til boliger, blandt andet en stor dagligvarevarebutik i en af Gribskovs store byer.

400 nye borgere
Borgmester Anders Gerner Frost (Nytgribskov) udtrykker stor begejstring over, at der er kommet en lokalinvestor med store visioner for, hvad det gamle hospital kan bruges til. De i alt 15.000 kvadratmeter store bygninger har stået ubenyttet, siden det lukkede i 2017 efter at have været brugt et års tid som, flygtningecenter. Som hospital har det i dalende omfang været anvendt frem til 2011.

- I kommunen har vi intensiveret arbejdet for at få solgt og udbygget de arealer, vi selv er ejere af i og omkring Helsinge, Gilleleje Ramløse og Blistrup. Vi forudser for eksempel, at de 123 nye boliger, vi om kort tid vil se stå færdige på Møllebakken i Helsinge vil tilføre byen omkring 400 nye borgere., Det er en kæmpe vitaminindsprøjtning for Helsinge.

- Det samme vil nu kunne ske i en så lille by som Esbønderup. Det er glædeligt, at der er en lokal investor, der tror på de muligheder, stedet giver i en tid, hvor der er stigende interesse for at bosætte sig uden for de store byer. Det skyldes ikke alene, at det er væsentligt billigere at erhverve en bolig i Gribskov Kommune, men også at området kan byde på en unik natur og nogle sociale fællesskaber i form af idrætsforeninger o.l., som ikke er så udviklede i lokalsamfund andre steder.

- Det er også helt rigtigt set, at der kan være brug for et vandrehjem netop i Esbønderup. Hospitalet ligger tæt på Esrum Kloster, som bliver indgangsportalen til nationalparken Kongernes Nordsjælland, som givet vil tiltrække besøgende udefra.

- Det er absolut et projekt, som jeg selv tror på. Og det siger jeg både som borgmester og som ejendomsmægler. Der er begyndt at vise sig en tendens til, at mange mennesker vil bosætte sig uden for de store byer, og det vil Esbønderup kunne nyde godt af. Jeg tror, at det kan blive let at få afsat boligerne, blandt andet fordi det er køberens mening at lave et mix af store og små boliger og af leje og ejerboliger. Vi har brug for begge dele, siger Anders Gerner Frost.

Fra 30 til 150 kvm
I følge oplysninger fra Freja ønsker køberen at skabe mellem 120 og 150 boliger i det gamle sygehus. De mindste boliger får et areal på 30 kvadratmeter, og de største bliver på 150 kvadratmeter. Der bliver dog en overvægt på lejligheder i størrelsen 60-80 m2, oplyser Frejas salgschef Per Kondrup i en pressemeddelelse.

De første boliger indrettes i hospitalets nyeste del, der er opført i 1970'erne i beton. Det var også den del, som blev brugt som flygtningecenter. Den ældste del af Esbønderup Sygehus kan dateres til midten af 1800-tallet, hvor et stråtækket hus med 12 senge, blev erstattet af et nyt hospital tegnet af arkitekten Vilhelm Kock. Gennem årene er det blevet udvidet og moderniseret flere gange.

Sygehuset blev udbudt til salg i oktober salg i oktober sidste år.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk