19. juni 2021
Unge knallertkørere blev meldt til politiet, og en af dem kørte ind i en patruljevogn. Foto: Thomas Olsen.
Unge knallertkørere blev meldt til politiet, og en af dem kørte ind i en patruljevogn. Foto: Thomas Olsen.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15-årig sigtet: Kørte ind i patruljevogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15-årig sigtet: Kørte ind i patruljevogn
Gribskov - 09. juni 2021 kl. 13:47
Af Camilla Nissen

Det endte galt, da en gruppe unge mænd cirklede rundt på knallerter nær Fakta på Centervejen i Græsted natten til onsdag.

Klokken 04.14 blev de unges kørsel anmeldt, fordi det virkede mistænkeligt, og politiet blev sendt til området. Her blev en af patruljevognene påkørt af en 15-årig mandlig knallertfører fra Græsted.

Den 15-årige kom ikke umiddelbart alvorligt fysisk til skade, men der blev for en sikkerheds skyld tilkaldt en ambulance til at tilse ham.

Derudover blev den 15-åriges far også kaldt til stedet, og da han var ankommet, blev den 15-årige sigtet for at køre på knallert uden hjelm samt for ikke at have standset sin kørsel, selvom en anden patrulje havde gjort tegn hertil.

Endelig skal han muligvis også sigtes for at have kørt på en konstruktivt ændret knallert, idet knallerten formentlig var tunet - dette skal nu undersøges nærmere.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?