19. oktober 2021
Kaj Egon Sørensen synes det er synd for bæveren, at dens dæmning konstant reguleres. Foto: Nicklas Thorup Clausen
gallery icon

Se billedserie

Kaj Egon Sørensen synes det er synd for bæveren, at dens dæmning konstant reguleres. Foto: Nicklas Thorup Clausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg synes, man tager bæverne som gidsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

- Jeg synes, man tager bæverne som gidsel
Gribskov - 20. september 2021 kl. 21:32
Af Nicklas Thorup Clausen

RAMLØSE: 75-årige Kaj Egon Sørensen har altid elsket naturen og brugt den som sit fristed. De seneste år som ivrig hobbyfotograf.

Og netop hans jagt på de gode billeder har bragt ham på sporet af den dæmning, Naturstyrelsens udsatte bævere har opbygget i Ramløse Å mellem Arresø og Holløse Bredning.

- Det var faktisk en dag, jeg var på udkig efter isfuglen her langs åen, siger Kaj Egon Sørensen, mens han træder i sivene langs åen.

Siden maj har han fulgt bævernes arbejde med at opbygge dæmningen - og Naturstyrelsens arbejde med at »regulere« den, begrænse dens størrelse.

Han forstår ikke, hvorfor bæveren i første omgang er blevet sat ud i Arresø-området - i 2009, 2010 og 2011 - hvis ikke de må have lov at opføre sig, som bævere nu gør.

- Jeg synes, det er synd for bæveren, som er blevet udsat uden sin egen fri vilje. Så gør man det så besværligt for den at etablere et bo og en familie ved at blive ved at rive dens dæmning ned, siger Kaj Egon Sørensen.

Niels Worm, vildtforvaltningskonsulent og skovfoged hos Naturstyrelsen Nordsjælland, er ansvarlig for Naturstyrelsens bæverprojekt. Han har tidligere fortalt til avisen, at dæmningen bliver reguleret for at komme lodsejere længere opstrøms i møde.

- De har følt sig generet af den opstuvning af vand, der naturligt kommer i forlængelse af en bæverdæmning.

Må ikke fjernes

Dæmningen må ikke fjernes, men gerne reguleres. Det har vandløbsmyndigheden i Gribskov Kommune - efter at have konfereret med Naturstyrelsen Nordsjælland - i august truffet afgørelse om.

Niels Worm har tidligere forklaret, at det er fordi der er tale om en primær dæmning.

- Vi skelner mellem primære dæmninger, der er en forudsætning for bæverens overlevelse i området, og sekundære dæmninger, som vi har en lidt mere liberal tilgang til, siger han og fortsætter:

- Denne her dæmning er en primær dæmning. Hvis vi fjerner den fuldstændig og vandstanden i Arresø falder væsentligt, så vil det gå ud over bæverens levemulighed. Længere opstrøms har vi sekundære dæmninger, som vi kan fjerne, hvis de går ud over nogen.

Er Danmark for lille?

Kaj Egon Sørensen har forståelse for, at naboer kan føle sig generet af vand på marker eller sumpede jagtområder.

- Men man skulle måske ikke sætte dem ud et sted, hvor de ikke er ønskede. Der er mange faktorer, der spiller ind - jagt, landbrug ned til, oversvømmelser. Men det har man tilsyneladende ikke taget højde for, da man satte dem ud i sin tid, siger Kaj Egon Sørensen og fortsætter:

- Man skulle nok på et tidligt tidspunkt have overvejet, at hvis der opstår nogle problemer, hvad gør vi så? Så vi stadig kan bibeholde relationerne til lodsejerne langs Ramløse Å og samtidig give bæverne nogle ordentlige vilkår. Så jeg er helt for, at vi har bævere, jeg har bare ikke kunnet forstå, hvorfor man ville importere dem, når de ikke har været her i 2500 år. Dengang var forholdene helt anderledes, og man havde nok ikke samme reaktion på vand i baghaven. Danmark er nok egentlig for lille et land til at have bævere.

Naturstyrelsen vurderer, at der er 50-60 bævere i Nordsjælland. Både i området omkring Ramløse Å og Holløse Bredning, i Pøleåen ved Hillerød og flere andre steder. Den har det ifølge Niels Worm »mægtig godt« i Nordsjælland, har han tidligere sagt til avisen.

Et evighedsprojekt

Bæverens dæmning har over de seneste måneder ændret karakter i takt med at bæverne har bygget den op, og Naturstyrelsens folk har reguleret den.

Der er blandt andet sat en el-tråd op tværs over åen, der skal sikre, at bæveren ikke bygger dæmningen højere end et vist mål.

- Så får den et lille rap over snuden, og vi kan spare en masse besøg derned, uden at det går ud over bæveren, har Niels Worm tidligere sagt om tråden.

Der er nu også lagt en pæl tværs over åen. Det mener Kaj Egon Sørensen ikke, der er meget bæverdæmning over.

- Lige nu har dæmningen ikke så meget med bæveren at gøre. Det er en pæl, Naturstyrelsen har lagt ud, siger han.

I det hele taget tror Kaj Egon Sørensen ikke, at hverken bæver eller Naturstyrelsen finder fred foreløbigt:

- Bæveren er jo ikke dum. Den har haft bygget dæmninger af pinde flere gange, der er revet ned, så nu har den bygget en af bundmateriale - mudder - som den har stemmet op. Den er nu også fjernet. Jeg tror det bliver et evighedsprojekt, og jeg synes, det er synd at slide bæveren op på den måde. Sådan som jeg har set mønsteret, så kommer der en mand fra Naturstyrelsen og holder øje med dæmningen, og han river den ned, hvis det rager for højt op. Jeg tror, han kan komme der meget længe, siger han.

Rejser du til udlandet i år?