9. april 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom ulykke: Lastbil kører ind i skiltevogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom ulykke: Lastbil kører ind i skiltevogn
Greve - 25. februar 2020 kl. 13:19
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lastbil er væltet på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning, efter den påkørte en skiltevogn, der holdt stille, det oplyser Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

arrow Læs også: Kørte ind i skiltevogn: Chauffør var uopmærksom

Han fortæller, at chaufføren af lastbilen er teknisk fastklemt, og det betyder, at han ikke kan forlade bilen ved egen kraft.

- Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt, hvordan det ser ud med ham, men hvis man er teknisk fastklemt, er man i hvert fald kommet til skade, siger Martin Bjerregaard.

- Heldigvis sad der ikke nogen i skiltevognen.

Ulykken skete kort før rampe 28c i norgående retning på Køge Bugt Motorvejen, og motorvejen er spærret, mens der arbejdes på stedet.

Kommer man i nordgående retning er sidste mulighed for at køre fra på afkørsel 29.

- Der er selvfølgelig nogle mennesker, som allerede er fanget i trafikken, men først og fremmest handler det om at få chaufføren ud. Derefter må vi se, om vi på en eller anden måde kan få bilerne forbi, siger Martin Bjerregaard.

Seneste nyt er, at chaufføren er reddet ud af bilen og er bragt til skadestuen. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på twitter.