17. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voksenvenner søges i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voksenvenner søges i Greve
Greve - 10. juni 2018 kl. 16:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børns Voksenvenner søger frivillige venskabsmatchere i Greve, som har lyst til at skabe succesfulde og langvarige venskaber mellem børn og voksne.

Adskillige børn savner en voksenven i sit liv. Det kan der være flere årsager til som, for eksempel, skilsmisse eller sygdom i familien. Et venskab med en voksen er en unik gave for et barn, som har spinkel kontakt med voksne i det daglige. For det at have en anden voksens uddelte opmærksomhed et par gange om måneden gør underværker for et barns selvtillid.

Børns Voksenvenner mangler frivillige venskabsmatchere i Greve og omegn, som vil være med til at sikre langvarige og succesfulde venskaber mellem børn og voksenvenner. En matchers opgave omfatter gennem en grundig proces at møde og interviewe familier, der ønsker en voksenven og potentielle voksenvenner. Som matcher skal du gerne have en børne- eller socialfaglig baggrund.

De kommende satellit-matchere får lov til at bære ansvar og gøre en forskel, der mærkes tydeligt. Chef for Landssekretariatet Mikkel Hyldebrandt Jensen forklarer:

- Vores matchere får ansvar, og de får lov til at prøve sig selv af på en ny, anderledes måde. De får lov til at skabe noget, der giver glæde for sig selv og andre. Det er der mange, der har stor glæde af.

Det er ikke kun børnene og voksenvennerne, der profiterer af venskabet. Den frivillige matcher får også rigtig meget igen.

- Jeg har mange positive oplevelser som frivillig matcher, men jeg husker særligt et første møde mellem et barn og en voksenven, jeg har været med til at matche. Det var bare meningen og åbenlyst, at de her to skulle være et venskabspar. De var helt perfekte for hinanden. Det var helt fantastisk at se, hvordan de bare fandt hinanden med det samme, og næsten ikke kunne vente med at komme i gang med det her venskab. Det var en kæmpe oplevelse, siger Sissel, frivillig matcher hos Børns Voksenvenner siden 2016.

Centerleder for Greve Frivilligcenter, Hugo Tietze, mener, at Greves børn skal have glæde af Børns Voksenvenners arbejde:

- Vi glæder os til at Børns Voksenvenner får et sattelitmatcherteam i Greve. Foreningens arbejde for børn med et spinkelt voksennetværk er et vigtigt værn mod, at børnene senere kommer til at mistrives, blive ensomme og mangle selvtillid - og det skal børnene i Greve også have glæde af.

Voksenvenner er ressourcerige og stærke personer, der har tid til de aktiviteter, som mange enlige forældre og voksne måske ikke har tid til i en hektisk hverdag med arbejde og forpligtelser.

Børn, der søger en voksenven, er helt almindelige børn typisk mellem 6 og 12 år, der blot mangler den ekstra rollemodel i hverdagen.

Siden 1990 har Børns Voksenvenner skabt venskaber landet over. Børns Voksenvenner ønsker at skabe flere venskaber i Ballerup og omegn og søger derfor efter frivillige venskabsmatchere, voksenvenner og børn, samt familie og familievenner.

Du kan møde Børns Voksenvenner på Greve Sommersfest den 9. juni.

Du kan man læse mere på Børns Voksenvenners hjemmeside - https://voksenven.dk/koebenhavn.

Er du interesseret i at blive frivillig venskabsmatcher, voksenven, familieven, eller vil du give dit barn et venskab for livet, så kontakt os på telefon 33 15 19 48 / mail kbh@voksenven.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk