18. oktober 2018
Sådan ser omfanget af visitationszonen ud.
Sådan ser omfanget af visitationszonen ud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Visitationszone forlænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Visitationszone forlænget
Greve - 09. oktober 2018 kl. 09:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Visitationszonen i Gersagerparken, Askerød-bebyggelsen, Hedelunden og Valhallen i Hundige i Greve kommune forlænges til og med den 15. oktober 2018.

Politidirektøren i Midt og Vestsjællands Politi har bestemt, at politiet i ovennævnte periode fortsat skal have udvidet mulighed for at foretage stikprøvevisitationer i et område, der er afgrænset af følgende veje i området:

Godsvej fra jernbanestrækningen, Hundigevej, indkørsel til Hundigevej nr. 38, markskellet før beboelsen frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105, Godsvej frem til Lille Vejleå, Lille Vejleå/Ishøj Sø, sti til Hundigevej, Hundigevej, jernbanestrækningen fra Hundigevej via Hundige St. til Godsvej.

Baggrunden for beslutningen om forlængelse af visitationszonen er, at der efter politiets vurdering fortsat er en forøget risiko for, at der i området foretages en strafbar handling, som indebærer fare for personers liv, helbred og velfærd.

Det er således politiets vurdering, at der fortsat er aktivitet i de kriminelle grupperinger, herunder lokalt i Hundige. Der har bl.a. siden etablering af visitationszonen været flere episoder, hvor banderelaterede personer er truffet med skudsikker vest eller i besiddelse af slagvåben. Senest har der den 7. oktober 2018 været en skudepisode i Gersagerparken, Greve, hvor to maskerede mænd på knallert affyrede en række skud mod to personer, der sad på en bænk.

Det er politiets vurdering på baggrund af de seneste hændelser og politiets efterforskning, at der fortsat foreligger en risiko for yderligere voldelige episoder.

Formålet med den målrettede indsats er at kontrollere, om nogen i området besidder eller bærer våben. Politiets indsats har til formål at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk