17. oktober 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veganerpartiet: Det skal være nemmere at vælge plantebaseret kost

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veganerpartiet: Det skal være nemmere at vælge plantebaseret kost
Greve - 24. august 2021 kl. 16:57
Af Emil Abkjær Kristensen

Når der er kommunalvalg til november, bliver det muligt at sætte sit kryds ud for et parti, som end ikke havde set dagens lys, da kommunalvalget i 2017 blev afholdt.

Veganerpartiet, som har meldt sig under fanerne, blev nemlig stiftet i oktober 2018, og for et års tid siden havde de skrabet nok vælgererklæringer sammen til, at de kan stille op ved næste folketingsvalg.

Nu stiller de også op til kommunalvalget i flere kommuner, og en af dem er Greve, hvor Jill Wortziger indtil videre er eneste kandidat. Som partinavnet antyder, så står dyrevelfærd højst på listen over mærkesager, men også indenfor klima og miljø har Jill Wortziger markante holdninger.

- Vi er veganere, og vi mener, at vi bliver nødt til at kigge os selv i øjnene og stoppe med vores udnyttelse af dyrene. Vi har et fælles ansvar for ikke at pine dyrene, og vi mener, at vi skal se hvert levende væsen som nogen i stedet for at se det som noget, siger Jill Wortziger.

Hun lægger ikke skjul på, at grøn omstilling og øget fokus på dyrevelfærd især er politiske kampe, der skal kæmpes på landsplan, men hun understreger, at man ude i kommunerne kan være med til at præge udviklingen nedefra og samtidig gøre det nemmere for Greveborgerne at leve mere klimavenligt.

- Jeg vil arbejde for, at vi ude i de offentlige kantiner og køkkener sørger for, at der hver eneste dag er mulighed for at vælge en lækker og veltilberedt plantebaseret ret. Det skal ikke være sådan, at man bare tilbehøret serveret, hvis man ikke ønsker at spise animalske produkter, siger hun.

- Jeg ser gerne, at køkken og kantinepersonale bliver uddannet i at lave lækker plantebaseret mad, så både personale, men også ældre på plejehjem og børn i institutionerne kan finde ud af, at der er mange gode alternativer til retter med kød.

Bakke op om lokale

Står det til Jill Wortziger bør Greve Kommune også støtte mere op om lokale fødevareproducenter, så man kan være med til at minimere klimabelastningen, når fødevarer skal transporteres.

- Det skal være mere lukrativt at producere plantebaserede fødevarer i Danmark, og jeg ser gerne, at Greve Kommune bakker op om eksisterende lokale producenter såsom Kildebrønde Frugtplantage og samtidig gør det attraktivt for nye at starte op, siger hun.

Udover fokus på plantebaseret kost og grøn omstilling, mener Jill Wortziger også, at det er nødvendigt, at Greve Kommune får ansat mere personale i til både børnepasning og ældrepleje.

- Jeg ser desværre, at rigtig mange ansatte, som rigtig gerne vil yde deres bedste og give god pleje og omsorg, desværre ikke har tid, fordi normeringerne ikke er gode nok. Derfor bør vi se på, hvordan vi kan få mere personale ansat i både ældreplejen og i kommunens børneinstitutioner, siger hun.

Jill Wortziger er, udover at være spidskandidat og foreløbigt eneste kandidat i Greve, også næstforperson i Veganerpartiet på landsplan. Hun fortæller, at hun samarbejder med partiets øvrige kandidater i storkredsen om at udvikle lokalpolitikken og føre valgkamp.

Rejser du til udlandet i år?