26. november 2020
Presse-fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uheld skyld i kæmpe kø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uheld skyld i kæmpe kø
Greve - 22. oktober 2020 kl. 09:31
Af Emil Abkjær Kristensen

Trafikken sneglede sig langsommere afsted end vanligt på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning torsdag morgen.

På et tidspunkt meldte P4 trafik om en fem kilometer lang kø omkring Karlslunde og øget køretid ind mod København.

Det skyldes et uheld tidligere på morgenen, hvor fire biler var involveret. Det oplyser Martin Bjerregaard, presserådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Ved otte tiden i morges rykkede vi ud til et uheld, hvor fire biler var kørt sammen. Ingen var kommet til skade, men tre af bilerne var så medtaget, at de ikke selv kunne køres fra stedet, siger Martin Bjerregaard.

Bilerne holdt i de to yderste spor, som var spærret i en time mellem klokken otte og ni, indtil fejeblade havde fået bilerne væk.

Efter en times arbejde var samtlige fire spor igen farbare.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?