16. juli 2020
Da den formelle del af dagen var overstået, kunne studenternes fest for alvor fløjtes i gang.
gallery icon

Se billedserie

Da den formelle del af dagen var overstået, kunne studenternes fest for alvor fløjtes i gang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Greves studenter blev sendt godt afsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Greves studenter blev sendt godt afsted
Greve - 29. juni 2020 kl. 16:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag var der translokation på Greve Gymnasium, og der var det meget nærliggende at rette fokus mod nogle af de omstændigheder, der har præget de nye studenters studietid. Det var også fokus i rektor Mette Trangbæk Hammers tale.

- Det smukke formfuldendte studenterårstal 2020 står i skarp kontrast til alt det rod, I har oplevet undervejs. I oplevede lockouten i slutningen af jeres folkeskoletid, I STX´ere blev prøvekaniner for første gennemløb af en ny gymnasiereform, og ja I skulle naturligvis også afslutte jeres ungdomsuddannelse med den største pandemi i nyere tid. Men husk at tre er eventyrets magiske tal. Og her står I nu med hue på hovedet og tre prøver, der er bestået - rustet til en helt ny fase i livet. Gerne med lidt færre prøvelser i den kommende tid og med masser af glæde, sagde hun.

Arrangementet blev pga. corona-retningslinjer afholdt klassevis og med et begrænset antal pårørende. Til gengæld streamede gymnasiet hele translokationen live på YouTube, så man kunne følge med hjemmefra, og for at vise taler og musik for de klasser der ikke kunne være i skolens store sal, men måtte sidde i idrætssalene.

Caroline Skov fra 2q var blevet spurgt, om hun ville være en af eleverne, der skulle holde tale på vegne af studenterne.

Hun lagde i sin tale ud med at fortælle om den dobbelte fornemmelse dagen gav hende:

- Det her er dagen, vi har ventet på - men også dagen vi har frygtet, hvor tiden er kommet til at tage afsked. Det er både en tid for store muligheder, men også en tid med usikkerhed over, hvad livet nu bringer.

Caroline var dog fortrøstningsfuld i forhold til at møde verden, da hun føler sig rustet til opgaven:

- Vi er blevet klædt på og almendannet, og det får vi brug for i fremtiden.

Også de to andre elevtalere talte om hvad gymnasietiden havde givet dem - både fagligt og socialt. Christian Helsted Larsen fra 3.M satte ord på, hvad han mente, han tog med sig fra Greve Gymnasium:

- De tre vigtigste ting, jeg tager med mig fra gymnasiet, er vigtigheden af at være reflekteret i tale og handlinger, at have respekt for andre og ikke at stresse, når livet går en i mod.

Cecilia Rosa Stensgaard Christensen fra 3.I kunne i sin tale i forlængelse her af komme med et råd. - Karakterer ikke er alt. Det er vigtigere at være en god karakter i sig selv, sagde hun.

Ungdommen får ofte skyld for meget, både hvis den er for pæn og passiv, eller hvis den er for sprælsk og larmende.

Rektor Mette Trangbæk Hammer roste dimittenderne for at finde deres egen vej i dette:

- I er noget særligt. Og I har klaret det så godt og er så ordentlige, at man næsten kan spørge sig selv, om det ikke er lidt for meget. Om ungdom ikke også handler om at søge grænser og gøre oprør. Men også her har I lært mig og min generation noget værdifuldt. I tænker nemlig ikke i samme dogmer og kasser, som vi har tendens til. Vi skal nemlig ikke bestemme, om I skal gøre oprør og da slet ikke over hvad og på hvilken måde.

Studentervognene kørte afsted fra skolens parkeringsplads i hold af fem vogne, indtil den femtende vogn og de 377 studenter havde forladt Greve Gymnasium for at finde deres egen unikke vej.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?